This is page bt_b1107. Please don't edit above this dashed line. Thank you! -----------------------------------------------------------------------------
UN-GEDÉFELÍCE - UN-GEGRÉT
un-gedéfelíce; adv. Unfitly, in a way that ill suits the conditions of a case :-- Wæs ðam yldestan ungedéfelíce mæ-acute;ges dæ-acute;dum morþorbed stréd ... Hæ-acute;ðcyn his mæ-acute;g ofscét, bróðor óðerne for the eldest unfitly, by a kinsman's deeds, was the death-couch spread ... Hæthcyn with his arrow slew his kinsman, brother slew brother, Beo. Th. 4862; B. 2435. un-gedered(-od); adj. Unhurt, uninjured :-- Ic bidde ðé, u ca peruica,... ðæt ðú mé gegearwie, ðæt ic sý ungedered fram áttrum and fram yrsunge te precor, uica peruica, ut ea mihi prestes, ut a uenenis et ab iracundia interus sim, Lchdm. i. 314, 10. Hé æfter ðam drence ansund and ungederod ðurhwunode, Homl. Th. i. 574, 12. Ne sceal hé ungederod ðæs écan lífes brúcan, ii. 336, 20. Hé wunade betwux eallum deórcynne ungederod, i. 486, 35: Homl. Ass. 71, 169. Án man mihte faran ofer his ríce mid his bósum full goldes ungederad, Chr. 1086; Erl. 222, 5. Ðære ungederedan inlibatae, Wrt. Voc. ii. 44, 16. Seó leó heóld ðæt cild ungederod, Homl. Skt. ii. 30, 183. un-gedrehtlíce; adv. Unweariedly, indefatigably; infatigabiliter, Wrt Voc. ii. 48, 51. un-gedyrstig; adj. Faint-hearted, diffident :-- Ða unmódigan and ða ungedyrstigan wénaþ ðæt ðæt suíðe forsewenlíc sié ðætte hié dóð and forðon weorðaþ oft ormóde pusillanimes vehementer despecta putant esse, quae faciunt, et ideirco in desperatione franguntur, Past. 32; Swt. 209, 10. un-geeahtendlíc; adj. Inestimable :-- Mid ða sylfan mycelnysse ðes ungeæhtendlícan (ungeendedlícan and [un]geeahtendlícan, MS. B.) gerýnes ipsa inaestimabilis mysterii magnitudine, Bd. 1, 27; S. 496, 11. un-geendigendlíc; adj. Indefinite, infinitive :-- Gif ic cweðe: Nescio, quis hoc fecit, ðonne byð se quis infinitivum, ðæt is, ungeendigendlíc, Ælfc. Gr. 18; Zup. 113, 16: 116, 14. Ðæt fífte gemet is infinitivus, ðæt is ungeendigendlíc, forðan ðe ðær ne byð nán spræ-acute;c geendod, 21; Zup. 126, 7. un-geendod; adj. I. endless, without end, not coming to an end :-- God is æ-acute;fre unbegunnen and ungeendod, Ælfc. Gr. 32; Zup. 201, 10: Homl. Th. i. 8, 27: Homl. Skt. i. 1, 16. Ðæ-acute;r is ðæt éce blis and, ðæt ungeendode ríce, Blickl. Homl. 25, 30, 24. Gif ðú getælest ða hwíle ðisses hwílendlícan wið ðæs ungeendodan lífes hwíla, Bt. 18, 3; Fox 66, 5. Swá écum lífe swá ungeendodon wíte sive vitam aeternam, sive infinitum supplicium, L. Ecg. P. iv. 65; Th. ii. 226, 14. Geond ungeendode worulde, Homl. Th. i. 76, 7. Ðæra gesæ-acute;lða ðe him ungeendode becuman sculon felicitas, quae sine transitu attingitur, Past. 52; Swt. 407, 30. II. infinite, very great in number, extent, etc. :-- Se hine slóh on ðæt næsþyrl, ðæt ðær út fleów ungeendod blód, Shrn. 112, 31. Ungeendodre lengo infinitae longitudinis, Bd. 5, 12; S. 627, 36. Ungeendedum forbeácnum infinitis prodigiis, Hpt. Gl. 490, 67. un-geendodlíc; adj. Infinite :-- Nis nó tó metanne ðæt geendodlíce wiþ ðæt ungeendodlíce infiniti atque finiti nulla poterit esse collatio, Bt. 18, 3; Fox 66, 13. v. un-geeahtendlíc. un-gefæ-acute;glíc, un-gefæ-acute;rum. v. un-fæ-acute;glíc, un-gefére. un-gefandod; ptcpl. Not tried, not experienced :-- Sint tó manigenne ða ðe ðonne giet ungefandod habbaþ flæ-acute;slícra scylda admonendi sunt peccata carnis ignorantes, Past. 52; Swt. 407, 19: 409, 16, 22. un-gefaren; adj. Untravelled, without a road :-- On ungefarenum and on wæterigum in invio et in aquoso, Blickl. Gl. (Ps. 62, 3: 106, 40). v. un-gefére, -geféred, -geférne. un-gefeálíce; adv. Joylessly, miserably :-- Beornræ-acute;d féng tó ríce and lytle hwíle heóld and ungefeálíce, Chr. 755; Erl. 52, 3. un-gefége; adj. Unsuitable, absurd; ineptus, Wrt. Voc. i. 61, 38. [Ferde he hauede inoh, muchel and unifeie (onimete, 2nd MS.), Laym. 5573. O. H. Ger. un-gifógi importunus, enormis.] v. un-gefóg. un-geféle; adj. Without feeling, without sensation, insensible :-- Ða læ-acute;cedómas ðe wé læ-acute;rdon ðæt mon dyde tó ðære ungefélan heardnesse ongunnenre on ðære lifre, Lchdm. ii. 212, 15. un-geféled; adj. Not possessed of feeling, insensible :-- Ðonne seó ungefélde áheardung ðære lifre tó langsum wyrð, Lchdm. ii. 210, 3. Gif ðæt líc tó ðon swíþe ádeádige, ðæt ðæ-acute;r nán gefélnes on ne sié, ðonne scealt ðú eal ðæt deáde and ðæt ungefélde of ásníþan, 82, 27. un-gefére; adj. I. lit. impassable :-- Ungefére vel wegleás pæð invium, Wrt. Voc. i. 53, 61. On ungeférum in invio, Ps. Spl. C. 106, 40. Mid wéstenum and ungefæ-acute;rum londum, Bt. 18, 2; Fox 62, 36. II. fig. impervious, impenetrable :-- Ða mód ðe Dryhtne ungeféru sint mentes Deo impenetratae, Past. 35; Swt. 245, 23. un-gefére; adv. Impassably :-- Ungefére [im]pervie, Wrt. Voc. 1 68, 61: 69, 17. un-geféred; adj. Unapproached, inaccessible :-- Feldas and wudu and dúna, ða wæ-acute;ron monnum ungeférde, for wildeórum and wyrmum, Nar. 20, 11. In án nearo fiesten micel ungeféredra móra in angustias inaccessorum montium, Bd. 4, 26; S. 602, 20. v. un-gefaren. un-geférendlíc (?); adj. Inaccessible, difficult of access :-- Fóran wé þurh ða ungeférenlícan (-férend-?) eorþan, Nap. 17, 7. un-geférlíc; adj. That cannot be united or that separates; applied to war in which those, who naturally should be comrades, are opposed, civil, social :-- Wearþ ofer ealle Italia ungeférlíc unsibb sociale bellum tota commovit Italia, Ors. 5, 10; Swt. 232, 31: 5, 10 tit.; Swt. 5, 31. Ungeférlíces dissociabile, Wrt. Voc. ii. 141, 39. v. next word. un-geférlíce; adv. In civil war :-- Hé .v. gefeoht ungeférlíce (wel cynelíce gefeaht and, MS. C.) þurhteáh bella civilia quinque gessit, Ors. 5, 13; Swt, 244, 25. v. preceding word. un-geférne; adj. Impassable :-- In ungefoernum in invio, Ps. Surt. 106, 40. In ðæm ungefoernan, 62, 3. un-gefeþered; adj. Unfeathered :-- Ungefeþeredne inplumem, Wrt. Voc. ii. 48, 21. un-gefóg(-fóh); adj. I. immense :-- Hí námon sceattas genóge sylfrene and gyldene ungefóge, Homl. Skt. i. 23, 199. II. in a bad sense, intemperate, immoderate excessive :-- Seó þwyre sáwul on hwílwendlícum bricum biþ ungefóh, Homl. Th. i. 408, 15. Heflgtýme leahter is ungefóh fyrwitnys, ii. 374, 3. Hé wæs mid ungefóhre gýtsunge ontend, i. 44, 5. [He sloh þer uniuo&yogh;e, moni and ino&yogh;e, Laym. 21793. Noldest þu nefre ben inouh, buten þu hefdest unifouh, Fragm. Phlps. 7, 23. O. Frs. un-efóg.] un-gefóge; adv. Immensely, exorbitantly :-- Ðæ-acute;r beóð ða swiftan hors ungefóge dýre, Ors. 1, 1; Swt. 21, 6. un-gefóglíc; adj. Immense, enormous, (1) in a physical sense :-- Ungefóhlíc hreám immensus clamor, Greg. Dial. 1, 9. Ymbútan ðone weall is se mæ-acute;sta díc, on ðam is iernende se ungefóglecesta streám fossa extrinsecus late patens vice amnis circumfluit, Ors. 2, 4; Swt. 74, 18. (2) in a moral sense :-- Is swíðe micel þearf ðæt gé georne mæ-acute;nra áða stýran, and eówrum hýremonnum cýðon, hú ungefóhlícu scyld ðæt is, L. E. I. 26; Th. ii. 422, 20. un-gefóglíce; adv. Excessively, intemperately, immoderately :-- Hí ongann ungefóhlíce swæ-acute;tan, Homl. Th. i. 414, 12. Hí mid eorþlícum teolungum ungefóhlíce hí gebysgiaþ, 524, 14: Boutr. Scrd. 20, 11. un-gefræ-acute;ge; adj. Unheard of :-- Ungefræ-acute;ge inauditum, Wrt. Voc. ii. 46, 66: 80, 60. [Cf. Icel. ú-frægr not famous.] un-gefræ-acute;gelíc; adj. Unheard of, unusual, extraordinary :-- Gyf hyra (gallinarum) hwylc man æthríneþ, ðonne forbærnaþ hí sóna eall his líc; ðæt syndon ungefræ-acute;gelícu (unge frelicu, un ge fræ licu, MSS. v. Anglia i. 332) lyblác, Nar. 34, 3. Ða deór habbaþ eahta fét, and wælkyrian eágan, and twá heáfda...; ðæt syndon ungefræ-acute;gelícu (-fregelicu, MS. T.) deór, 34, 8. un-gefræ-acute;glíce; adv. In an unheard of manner, to an unheard of extent, unusually, extraordinarily :-- Catulus swá ungefræ-acute;glíce forcwæð Nonium Catullus Nonium strumam appellat, Bt. 27, 1; Fox 94, 32. Swíþe ungefræ-acute;glíce upáhafen on his móde, 37, 1; Fox 186, 8. Se hearpere wæs swíþe ungefræ-acute;glíce gód, 85, 6; Fox 166, 29. un-gefrætwod; adj. Unadorned :-- Ungefrætwodu incompta, Wrt. Voc. ii. 44, 3. un-gefrédelíce; adv. With insensibility, callously :-- Hié beóð tó ðreágeanne and tó swinganne mid swá micle máran wíte suá hié ungefrédelícor beóð áheardode on hiera unðeáwum tanto acriori invectione feriendi sunt, quanto majori insensibilitate duruerunt, Past. 37; Swt. 265, 16. un-gefremed; adj. Not accomplished, not done :-- Ungeffremed infectum, Wrt. Voc. ii. 87, 36. Ungefremed, L. Ath. i. proem.; Th. i. 198, 13. un-gefullod, -gefulwad; adj. Unbaptized :-- Gif ungefullod cild fæ-acute;rlíce bið gebróht tó ðam mæssepreóste, ðæt hé hit mót fullian sóna, ðæt hit ne swelte hæ-acute;ðen, L. Ælfc. C. 26; Th. ii. 352, 15: Homl. Th. ii. 50, 20. Ðeáh ðe hé ungefullod gyt farende sý, 500, 35. Hine swá fæ-acute;rlíce deáð fornam, ðæt hé ungefullad forðférde. Ðá Sanctus Martinus ðæt geseah ... him wæs ðæt swíþe myccle weorce ðæt hé swá ungefulwad forðféran sceolde, Blickl. Homl. 217, 18-23. un-gefullod; adj. Unfulfilled :-- Ðære béne ungafullodre, Exon. Th. 441, 7; Rä. 60, 14. un-gefylled; adj. Unfilled, unsatisfied :-- Ic eom getogen tó fremdum þeáwum ðurh ða ungefyldan (-gefylledan, Cott. MS.) gítsunge woruldmonna nos ad constantiam, nostris moribus alienam, inexpleta hominum cupiditas alligabit? Bt. 7, 3; Fox 20, 26. un-gefylledlíc; adj. Insatiable :-- Ðam ungefylledlícan insatiabili, Ps. Lamb. 100, 5: Nar. 42, 12. un-gefyllendlíc; adj. Insatiable; insatiabilis, Scint. 50, 8: 110, 16. un-gefynde; adj. Not to be found or provided as food(?) (cf. (?) the phrase mete findan to provide food) :-- Se æcer ðe stent on clæ-acute;num lande, and bið unwæsðmbæ-acute;re oððe ungefynde corn bringð oððe deáf terra, quae exculta sterilem segetem gignit, Past. 52; Swt. 411, 19. un-gefyrn; adv. At no distant date, before long, soon :-- Ðú áfindst his mihte ungefyrn on ðé sylfum, Homl. Skt. ii. 25, 153. Eallum folce ðæs swíðe ungefyrn (very soon after that) hé geswutelian wolde hwæs gehwá gelýfan sceolde, i. 23, 405. v. un-fyrn. un-gegearwod, -gegered; adj. Not dressed :-- Ungigearuad woede non vestitum veste, Rtl. 108, 1. Ungegeradne, Mt. Kmbl. Rush. 22, 11. un-gegrét; adj. Ungreeted :-- Hé wolde tó ðam mynstre faran and his gebróðra grétan, forþan hé æ-acute;r fram heom ungegrét gewát, Guthl. 3; Gdwin. 22, 20.