This is page bt_b1109. Please don't edit above this dashed line. Thank you! -----------------------------------------------------------------------------
UN-GELEÁFSUMNESS - UN-GEMENGED
un-geleáfsumness, e; f. Unbelief, infidelity, heathenism :-- Monige on Angelðeóde, mid ðý hí ðágyta on ungeleáfsumnysse (infidelitate) wæ-acute;ron, Bd. 1, 27; S. 491, 22. un-gelíc; adj. Unlike, dfferent, dissimilar, diverse :-- Ungelíc dispar, Ælfc. Gr. 9, 17; Zup. 43, 2: dissimile, Kent. Gl. 512. Ðé is ungelíc wlite siððan ðú læ-acute;stes míne láre you have a different beauty, since you followed my teaching, Cd. Th. 38, 26; Gen. 612: 222, 29; Dan. 112. Ðonne is ungelíc be ðon écan lífe now with the life eternal it is different, Blickl. Homl. 97, 28. Ungelíc is ús our lots are different, Exon. Th. 380, 5; Rä. 1, 3. Hé tiolaþ ungelíc tó biónne ðam óþrum, Bt. 39, 12; Fox 232, 7: Cd. Th. 23, 9; Gen. 356. Hit is ungelíc úrum gecynde, Met. 20, 33. Unilícum háde dispari sexu, Hpt. Gl. 461, 5. Ungelíce, Wrt. Voc. ii. 28, 41. Hé reorde gesette eorðbúendum ungelíce, Cd. Th. 101, 21; Gen. 1685. Se ðe bíspell secgan wolde, ne sceolde fón on tó ungelíc bíspell ðære spræ-acute;ce ðe hé ðonne sprecan wolde cognatos, de quibus loquimur, rebus oportere esse sermones, Bt. 35, 5; Fox 166, 20. Syndon dryhtguman ungelíce, Exon. Th. 314, 32; Mód. 23. Wé syndon ungelíce ðonne ðe wé in heofonum hæfdon wlite we are different from what we were when we had beauty in heaven, Cd. Th. 274, 7; Sat. 150. Hé cwæþ ðæt hé gesáwe ungelíce béc him berende beón ðurh ða gódan gástas oþþe ðurh ða gálan quod codices diversos per bonos sive malos spiritus sibi vidit offerri, Bd. 5, 13; S. 633, 24. Hí wilniaþ þurh ungelíce earnunga cuman tó ánre eádignesse, Bt. 24, 1; Fox 80, 9. Ealle gesceafta ðú gesceópe him gelíce, and eác on sumum þingum ungelíce, 33, 4; Fox 128, 26; Met. 20, 55. un-gelíca, an; m. One not like another :-- Ic hæbbe óðerne lufiend, ðínne ungelícan (a very different person from you), Homl. Skt. i. 7, 28. [Ever ich am þin unilike, O. and N. 806.] v. ge-líca. un-gelíce; adv. Not in like manner, differently, diversely :-- Hwæðer ðú mæge gemunan ðætte æ-acute;lces monnes ingeþanc wilnaþ tó ðære sóþan gesæ-acute;lþe tó cumenne, ðeáh hé ungelíce hiora earnige meministine intentionem omnem voluntatis humanae, quae diversis studiis agitur, ad beatitudinem festinare? Bt. 36, 3; Fox 176, 21. Ða strengas se hearpere suíðe ungelíce styreþ, and mid ðý gedéð ðæt hí náwuht ungelíce ðæm sóne ne singaþ ðe hé wilnaþ. Ealle hé grét mid ánre honda, ðeáh hé hié ungelíce styrige chordas tangendi artifex, ut non sibimetipsi dissimile canticum faciat, dissimiliter pulsat. Chordae uno quidem plectro, sed non uno impulse feriuntur, Past. 23; Swt. 175, 7-10. Is hám sceapen ungelíce englum and deóflum, Exon. Th. 56, 11; Cri. 899: 56, 34; Cri. 910: 83, 29; Cri. 1363: 283, 31; Jul. 688. Bið ðám óþrum ungelíce willa geworden, 77, 28; Cri. 1263. Biþ ðam óþrum ungelíce, se ðe on eorþan eáðmód leofaþ, 317, 18; Mód. 67: Elen. Kmbl. 2611; El. 1307: Exon. Th. 380, 14; Rä. 1, 8. un-gelíclíc; adj. Unseemly, improper :-- Ne hé cnihtlíce gálnysse næs begangende, ne ungelíclíce ólæcunge, ne leáslícetunge, Guthl. 2; Gdwin. 12, 17. un-gelíclíce; adv. Improperly :-- Hú ðone cealdan magan ungelíclíce lyste, Lchdm. ii. 160, 7. un-gelícness, e; f. Difference, dissimilarity, diversity :-- Ic cwæð ðæt æ-acute;ghwelc mon wæ-acute;re óðrum gelíc ácenned, ac sió ungelícnes hiera earnunga hié tíhð sume behindan sume ... Hwæt ðonne ða ungelícnesse ðe of hiera unðeáwum forðcymeþ, se godcunda dóm geðencð omnes homines natura aequales genuit, sed variante meritorum ordine alios aliis culpa postponit. Ipsa autem diversitas, quae accessit ex vitio, divino judicio dispensatur, Past. 17; Swt. 106, 18, 22. For ðære ungelícnesse ðara hiéremonna sculun beón ungelíc ða word ðæs láreówes, 23; Swt. 175, 2. un-gelífed; adj. Not possessed of belief, unbelieving, infidel :-- Se ungelýfeda Ualens genam Godes circean of ðám Godes þeówum, Homl. Skt. i. 3, 318. Hí ofslógon swíðe ða hæ-acute;ðenan, ðæt ðæ-acute;r nán ne beláf ðæra ungelýfedra cucu, Homl. Th. ii. 212, 33. Paulus spræc swíðe egeslíce be ungelýfedum mannum: hé cwæð: 'Ða ðe Godes æ-acute; ne cunnon, and búton Godes æ-acute; syngiaþ, hí eác búton Godes æ-acute; losiaþ,' 52, 22: i. 460, 26: Blickl Homl. 63, 22. Ungelýfdum, 55, 32. un-gelífed; adj. Unallowed, illicit :-- Ðurh ungelýfedne willan per inlicitam voluptatem, Bd. 3, 19; S. 548, 29. un-gelífedlíc; adj. Incredible, marvellous :-- Swá ðæt nán wundor [nis] ne eác ungelýfedlíc þincg, Homl. Skt. ii. 23 b, 39. Nis nán tó ðam ungelýfedlíc spel, gif hé hyt segð, ðæt ic him ne gelífe, Shrn. 196, 18. Ðæs wealles micelness is ungeliéfedlíc tó secgenne murorum ejus vix credibilis relatu magnitudo, Ors. 2, 4; Swt. 74, 14. Hit is ungeliéfedlíc tó secganne incredibile dictu est, 3, 9; Swt. 134, 15. Ungeliéfedlíc is æ-acute;nigum menn ðæt tó gesecgenne pene incredibile apud mortales erat, 2, 4; Swt. 74, 7. Hé hæfde áne swíðe wlitige dohter ungelífedlícre fægernysse, Ap. Th. 1, 9. For ðam ungelífedlícan wlite ðæs mæ-acute;denes, 3, 12. Hé ungeliéfedlícne micelne weg on ðæm dæge gefór, Ors. 3, 9; Swt. 124, 27. v. un-gelífendlíc. un-gelífend, es; m. An unbeliever :-- Se ðe ungeléfend (-en, Lind.) is qui incredulus est, Jn. Skt. Rush. 3, 36: 20, 27. un-gelífendlíc; adj. Incredible, extraordinary :-- Ungelýfendlíc tóbláwennys his innoð geswencte, Homl. Th. i. 86, 12. Ic ðé mæg tæ-acute;can óþer ðing ðe dysegum monnum wile ðincan get ungeléfendlícre (-léfed-, Cott. MS.) hoc quod dicam, non minus mirum videatur, Bt. 38, 3; Fox 198, 30. un-gelífness (?), e; f. Unbelief :-- Fore ungeleáffulnisse &l-bar; ungeléfenise hiora propter incredulitatem illorum, Mt. Kmbl. Lind. 13, 58. un-geligen. v. un-gelygen. un-gelimp, es; n. m. Misfortune, mishap :-- Æ-acute;lc ungelimp cymð of deófle omne infortunium venit a diabolo, L. Ecg. P. iv. 66; Th. ii. 226, 26. Ðonne mé hwylc ungelimp becymð, Ps. Th. 39, 18. Him cymð ege and ungelimp, 13, 9. Wæs swíðe hefelíc geár and swíðe sorhfull geár ... and swá mycel ungelimp on wæderunge swá man náht æ-acute;ðelíce geþencean ne mæg, Chr. 1085; Erl. 219, 21. Hwá is swá heardheort ðæt ne mæg wépan swylces ungelimpes? 1086; Erl. 219, 40. Ðæt míne fýnd ne gefeón mínes ungelimpes, Ps. Th. 34, 23, 24. Hí blissedon on mínum ungelimpe, 34, 15. Wé sceolon æ-acute;gðer ge on gelimpe ge on ungelimpe cweðan: 'Ic herige mínne Drihten on æ-acute;lcne tíman, Homl. Th. i. 252, 13: Homl. Skt. i. 16, 251. Ic andette míne scylda and seófige mín ungelimp, Ps. Th. 21, 2: Homl. Th. i. 584, 5. Ðá geáxodon þrý cyningas eal his ungelimp, ii. 454, 6. Wépendlíc tíd wæs ðæs geáres, ðe swá manig ungelimp wæs forðbringende, Chr. 1086; Erl. 220, 23. Gif ús ungelimpas on æ-acute;htum getímiaþ, Homl. Th. ii. 328, 27. Fela ungelimpa gelimpð ðysse þeóde, Wulfst. 562, 12. Him becómon fela yrmða on eallum ungelimpum, Ælfc. T. Grn. 20, 43. Ðæt se man geunrótsige ongeán God for ungelimpum ðises andweardan lífes, Homl. Th. ii. 220, 57. On ungelimpum ... on gesæ-acute;lðum, Homl. Skt. i. 16, 348. Hé geþafaþ ðæt ða gódan habban unsæ-acute;lþa and ungelimp on mænegum þingum bonis dura tribuat, Bt. 39, 2; Fox 214, 4. Hé (Job) ða ungelimp geáxod hæfde, Homl. Th. ii. 450, 30. un-gelimplíc; adj. Unseasonable, unhappy, unfortunate :-- Ungelimplíc slápolnys lethargia, Wrt. Voc. i. 75, 63. (Cf 46, 1 where two entries seem confused, v. next word.) Uugelimplíce gewyderu, Wulfst. 172, 18. Ða ungelimplícan inepta, Wrt. Voc. ii. 48, 53. Wé oft ongytaþ ðæt áríseþ þeód wiþ þeóde and ungelimplíco gefeoht (unhappy wars) on wólícum dæ-acute;dum, Blickl. Homl. 107, 28. un-gelimplíce; adv. Unseasonably, unhappily :-- Ungelimplíce slápol lethargus vel letargicus, Wrt. Voc. i. 75, 62. Hér is ðære lyfte fágetung ðurh mislíce stormas ðe ungelimplíce becumaþ, Homl. Th. ii. 538. 33. un-gelygen; adj. Not lying, true :-- Bútan ðæs geréfan gewitnesse ... oþþe óðres ungelygenes (-lig-, v. l.) mannes, L. Ath. i. 10; Th. i. 204, 19. Ungeligenes, i. 12; Th. i. 206, 10 note. Ðæt hé hæfde ungeligene gewitnesse ... ðæt hé gelæ-acute;dde ungeligne gewitnesse, L. Ed. 1; Th. i. 158, 16, 19. Swá fela manna swá man wite ðæt ungelygne sýn.... And sién heora áðas ungelygenra manna be ðæs feós wyrðe, L. Ath. iv. 1; Th. i. 222, 10, 13. Hæbbe hé ðæs portgeréfan gewitnesse oþþe óðera ungeligenra manna ðe man gelýfan mæge, L. Ed. 1; Th. i. 158, 12. Ðú téhtest mé swá ungelygena gewittnesse swá ic nán óðer dón ne mæg búte ic næ-acute;de scall hym gelífan, Shrn. 201, 17. v. un-lygen. un-gemaca, an; m. Not a match, not an equal :-- Ungemaca impar, Ælfc. Gr. 9, 17; Zup. 43, 1: Germ. 389, 76. [Þæ drake elcches wurmes unimake unlike all other serpents, Laym. 17961.] un-gemæc[c]; adj. Unlike, unequal, dissimilar :-- Ungemæccre wurman dispari murice, Wrt. Voc. ii. 141, 19. [O. L. Ger. un-gimac infestus: O. H. Ger. un-gimah[h] dispar.] un-gémæn. v. un.gímen. un-gemæ-acute;te; adj. Immeasurable, immense :-- Wearð þurh ðæt ungemæ-acute;te orfcwealm, Chr. 1115; Erl. 245, 17. [Unimete festen and to michel forhefednesse, O. E. Homl. i. 101, 29: 253, 11. Þe ferde wes swa muchel, þat heo wes unimete, Laym. 4964. Her is chele and hete and hunger unymete, Misc. 73, 50. In his unimete blisse, A. R. 40, 13. O. H. Ger. un-gimázi inaequalis.] v. un-mæ-acute;te, and next words. un-gemæ-acute;te; adv. Immeasurably, immensely :-- Mid ungemæ-acute;te miclum ege geslægene timore immenso perculsos, Bd. 5, 12; S. 627, 14 note. un-gemæ-acute;tlíc; adj. Immense, excessive :-- Mid ungemæ-acute;tlícre gewilnunge anwaldes dominationis libidine, Ors. 1, 2; Swt. 28, 27. [Cf. Swa unimeteliche þu swanc, O. E. Homl. i. 281, 18. Unimeteliche and unendliche more, A. R. 398, 25.] un-gemeaht (?); adj. Weak :-- Hú micle unmihtegran (ungemihtran, Bod. MS.) hí wæ-acute;ron, gif hí his nán gecynde næfdon, Bt. 36, 5; Fox 180, 4. v. meaht; adj. un-geméde; adj. Disagreeable, discordant, adverse, Exon. Th. 315, 2; Mód. 25. [Cf. O. H. Ger. un-gimótí dispendium, damnum, contumelia, injuria.] v. un-gemód, and next word. un-gemédness, e; f. Adversity, calamity :-- From ungimoednisum ðætte wé sié álésado ab adversitatibus liberari, Rtl. 63, 29. [O. H. Ger. un-gimótnissi humilitas.] un-gemeltness, e; f. Indigestion :-- Gebeorh ðæt hié ungemeltnesse ne þrowian, Lchdm. ii. 184, 11. un-gemenged; adj. Unmixed, unmingled :-- Hit is gecynd ðære godcundnesse ðæt hió mæg beón ungemenged wið óþre gesceafta búton óþerra gesceafta fultume ea est divinae forma substantiae, ut neque in externa dilabatur, nec in se externum aliquid ipsa suscipiat, Bt. 35, 5; Fox 166, 5. v. un-menged.