This is page bt_d0080. Please don't edit above this dashed line. Thank you! -----------------------------------------------------------------------------
80 BEORGIHT--BE-PÆ-acute;CEND
to abstain from injury to an object (dat.), to spare:--Þæt mód ongiet ðæt him mon birgð mentes parci sibi sentiunt, Past. 297, 17. Wé beorgað ðínre ylde, Hml. Th. i. 418, 31. III. to prevent the doing of ill (acc. or clause) by a person (dat.):--Hé him slæ-acute;p beorge let him take care not to sleep, Lch. ii. 270, II. Bútan wé ús beorgan þ-bar; wé him ne ábelgan, Ll. Th. ii. 332, 7. IIIa. without dat. of person, (l) with acc. or clause, to guard against, avoid:--Beorge hé þ-bar; hé áwóh ne befó, Ll. Th. i. 290, 7. Beorge man georne þ-bar; man þá sáwla ne forfare, 304, 16. (2) with prep.:--Wið æ-acute;lc wóh gestreón beorge man georne, Wlfst. 70, 2. (3) absolute, to abstain from wrongdoing:--Nis on æ-acute;nigne tíman unriht álýfed, and þeáh man sceal on freólsstówan georn-lícost beorgan, 398, 19. Gelíce þám dwæ-acute;san þe for heora prýtan léwe nellað beorgan, æ-acute;r hý ná ne magan, Wlfst. 165, 10. beorgiht; adj. Hilly:--Þá lond sindon swíþe beorhtte (beorhte, v. l.) situ terrarum montoso, Ors. I. I; S. 10, 24. beorh-hliþ. Substitute: A mountain-slope; and take here the passages given under burg- (burh-)hleoþ in Dict.: beorh-leóde. v. burg-leóde. beorht; adj. Add:--Hé áwrát muneca regol mid beorhtre spræ-acute;ce, Hml. Th. ii. 186, 17. Heó hæfde seofon síþum beorhtran sáule þonne snáw, Bl. H. 147, 17. Þá beorhtestan wununga, Ll. Th. ii. 398, 32. v. sige-beorht. beorhtan to shine, v. birhtan. beorht-blówende; adj. Bright-blooming:--Ful æcer fódres beorht-blówende, Lch. i. 404, 9. beorhte. Add: (l) of light (lit. or fig.):--Þú gedést þ-bar; hé scínaþ swíþe beorhte, . . . sume beorhtor, sume unbyrhtor, swá swá steorran, Bt. 33, 4; F. 132, 20. Steorran gebirhte, sume þeáh beorhtor, sume unbeorhtor, 34, 5; F. 140, 6. (2) splendidly:--Beorhte hine gescrý-dan, Lch. iii. 198, 26. His geearnunga wæ-acute;ron beorhte gecýþed, Shrn. 52, II. (3) clearly, of physical or mental vision:--Hé wearð hál, beorhte lócigende, Hml. S. 22, 182. His andgit bið tó ðon beorhte scínende, ðæt hé mæge ongietan sóðfæstnesse, Past. 69, 24. [O. H. Ger. berahto splendide.] v. un-beorhte. beorht-hwíl. Add:--On beorhthwíle in puncto, An. Ox. 3247. Hí wurdon ábitene on ánre beorhthwile, 2370, note. On ánre berhthwíle uno momenta, Ll. Th. ii. 172, 33: R. Ben. 20, 5. Breohthwíle, Gr. D. 150, 13. Breohthwíle (bearht-, v. l.), 160, 23. beorhtlíce. Add: (l) splendidly:--Heálíce, beorhtlíce conspicue, i. preclare. Wrt. Voc. ii. 134, 15. (2) of sight, clearly:--Mihton men beorhtlíce sceáwian Drihtnes fóta swaðe, Shrn. 81, 14. Ic wæs blind bám eágum, nú ic beorhtlíce leóhtes brúce, Hml. Th. i. 422, 7. beorhtnan to grow bright:--Beorh(t)neð (beorhtmeð, An. Ox. 534) splendescit, Hpt. Gl. 419, 24. beorhtnes. Add:--Sé hátte Lucifer for þæ-acute;re miclan beorhtnisse his mæ-acute;ran híwes, Ælfc. T. Grn. 2, 35. Seó earme sáwl geseah miccle beoroht-nesse . . . þú gesyhst eallra háligra beorohtnessa, Ll. Th. ii. 398, 27-34. beorhtnian to make bright, to glorify:--Ic berhtnade clarificaui, Jn. L. R. 12, 28. Ic ðec bertnade, R. 17, 4. v. ge-beorhtnian. beorhtu. v. birhtu: beorht-word. v. byrht-word in Dict. beorma (bearma. v. next word). Add:--Hæf vel beorma fermentum, Wrt. Voc. ii. 147, 72. v. and-bita; ge-beormad. beorm-teág, e; f. A yeast-box:--Man sceal habban . . . bearmteáge, Angl. ix. 264, 20. beornan, beorning. v. birnan, birning. beór-scipe, es; m. A feast:--Beárscip convivium, Mt. p. 16, I. Æfter þæs beórscipes geendunge, Ap. Th. 17, 19. Gelaðod tó lustfullum beórscype, Hml. S. 8, 98. Hig wrohton him beórscipe (cenam), Jn. 12, 2. Hé ðone beórscipe mid blóde gemencgde, Hml. Th. i. 484, 2. Gé eówerne beórscipe brúcað on unriht, Wlfst. 297, 30. beór-sele. Add:--Hearpe and pípe drémað eów on beórsele, Wlfst.46 17. beorþ. Dele. beorþor. Add: I. child-bearing, (I) bringing forth of a child; partus:--Æ-acute;r þám þe heó cenne, and æfter hire beorðre antequam pariat, et post partum suum, Ll. Th. ii. 154, 3. Gif hé mónðe æ-acute;r þám beorþre (ante partum) hæ-acute;mð, 24. Æ-acute;r þám beorðre and æfter þæ-acute;re ácenned-nysse ante partum et post partum, 190, 20: Bl. H. 155, 33. Þurh hire beorþor sceolde beón gehæ-acute;led eall wífa cynn, 5, 23. þ-bar; hé wæ-acute;re fram þám módorlicum beorðrum on þ-bar; mynster befæst. Hml. S. 23 b, 46. (2) gestation:--Þá ácende heó ðæt bearn on ðone seofoðan mónað þæs beorðres, Shrn. 61, 2. II. what is born partus, foetus:--Þæs byrþres líc on hire innoþe, Lch. iii. 146, 14. Mid beorþre foetu, Wrt. Voc. ii. 36, 34. Drihten ingc syleð myccle grównysse on ingcran beorðre, Hml. A. 124, 257. Þú sealdest eallum gesceaftum byrðor, 120, 121. v. byrþor in Dict beorþor-cwe(a)lm. Substitute for Cot. II: Beorðorcwelmas abor-tivos, Wrt. Voc. ii. 6, 27. beorþor-þínen. Add: cf. byrþ-þignenu. beost. Add:-- Colostrum, i. lac novum beóst vel obestum, Wrt. Voc. ii. 134, 19. Beóst (beust, 116, 178) colostrum, Txts. 53, 541: Wrt. Voc. ii. 14, 79: colostrum, 134, 56: lactantia, Txts. 110, 1183 (cf. H. Z. 33, 244): obestrum, 81, 1406: Wrt. Voc. ii. 63, 19: obesca, 20: cassan, 14, 80. [Germ, biest.] beosu. v. basu: beót, Chr. 1006; P. 137, 5. v. beótian. beót. Dele bracket, and add under III:-- Hié tó beóte (bote, MS.) balde gecwæ-acute;don þæt hié þæs wíges wihte ne róhton, Dan. 200. Heó (the vestal virgin) hiere beót (vow; gehát, v. l.) áleág, Ors. 3, 6; S. 108, 19. [beót from bi-hát, V. be-hát.] beó-þeóf. Add: cf.:--Wolde gedón sum man reáflác on ðám ylcum beón, Gr. D. 229, 12. beótian. Add: I. to threaten, (I) absolute:-- Biótiaþ intentatis, Wrt. Voc. ii. 45, 62. Beótade intentabat, 47, 47. Beótode comminatus est, 73, 18: 17, 51: intentabat, i. minabatar, An. Ox. 4958. Þá gástas þisum wordum beótodon, Guth. 38, 21. Beótiende comminatus, Wrt. Voc. ii. 17, 46. Beótigende, 72, 40. Þone cwyde ne gespræc hé ná þý þe hé hit wolde forðbryngan, ac beótigende (minando), Gr. D. 152, 16. Beótende minax, Wrt. Voc. ii. 58, 43. Wæ-acute;ran beótende intentarentur, 47, 48. [Yflum onbiótendum malis imminentibus. Rtl. 53, 3.] (2) threat expressed, (a) by a clause:--Beótaþ hé þ-bar; hé wile þá sáula sendan on éce wítu, Bl. H. 95, 3. Hí ongunnon beótian þ-bar; hí scoldon hine geniman, Gr. D. 325, 29. ¶ threat inferred from a clause:--Hí onbidedon beótra (= beótedra?) gylpa; forþon oft man cwæð . . . þet hí næ-acute;fre tó sæ-acute; gán ne sceoldan they waited for the great things that had been threatened; for it had often been said. . . that they should never get to the sea, Chr. 1006; P. 137, 5. (b) with dat. infin.:--Þeáh hine deófol mid bárspere beótige tó ofsticianne, Angl. viii. 324, 19. (3) beótian tó to threaten, (a) absolute:--Þeáh wé beótiaþ tó, Bl. H. 33, 27. (b) with dat. of person:--Þám þe se deáð tó beótað quibus mors inminet, Bd. i. 27; Sch. 80, I. Ongan se seóca man swíðlíce beótian tó him coepit ille vehementer inntinere, Gr. D. 314, 8. Héo wæs beótigende tó þám cui' minatus est, 80, 29. Þá tó beóti(g)endan frecennesse þám eágan inminens oculo exitium. Bd. 4, 32; Sch. 545, 16. (bl) to threaten with (mid or instrumental), (a) a weapon, &c.:--Hé mid his tuxum tó him beótode, Guth. 48, l. (β) a penalty, &c.:--Þá Lang-beardan ongunnon beótian (-igean, v. l.) heom tó deáðe coepere Longo-bardi mortem eis minari, Gr. D. 232, 14. God wæs beótiende (beótode, v. l.) mid þám écum wítum tó synfullum mannum Deus pec-cantibus aeternam poenam minatus est, 334, 12. (b 2) with clause of evil threatened:--Hié mé tó beótedan, þ-bar; hié mé gegrípan woldon mini-tabantur me comprehendere, Bd. 5, 12; Sch. 621, 14. (c) with acc. of evil threatened:--Se swile þæs eágan forwyrd tó beótade tumor oculo interitum minaretur, Bd. 4, 32; Sch. 545, 6. II. to promise:--Ymbe þæne circul wé beótedon ymbe tó sprecanne, Angl. viii. 325, 14. v. ge-beótian. beótian to get better, v. bótian. beót-lic; adj. Threatening, arrogant:--Hé sende tó þám cyninge beótlic æ-acute;rende, þ-bar; hé ábúgan sceolde tó his manræ-acute;dene, Hml. S. 32, 44. v. ge-beótlic. beót-líce. Substitute: I. threateningly:--Hé férde beótlíce mid wíge ascendit vallatus auxilio pugnatorum, Jos. 8, 10. II. boast-ingly, vauntingly, arrogantly:--'Ne fare gé, ic bidde". . . Hig swáþeáh áblende beótlíce ástigon. Num. 14, 44. Hé beótlíce mid deóflicum fiðerhaman fleón wolde, Hml. Th. i. 380, 29. Gé beótlíce læ-acute;tað, þæt gé máre magan, þonne hit gemet sý, Wlfst. 46, 15. Bóceras beótlíce habbað dæ-acute;las . . . þæs ðe hig gylpað gelóme, Angl. viii. 317, 27. beótung. Add:--Gif wambe bið on innan wund, þonne biþ þæ-acute;r sár and beótunga (threatening symptoms) and gesceorf. Lch. ii. 220, 3. For hwon sceolon gé mid eówrum leásum beótingum mé egsian?, Guth. 38, 27. v. word-beótung. beów, es; n. Bigg (v. D. D. s. v.), barley:--Hondful-beówes (beóuuas, beouaes, baeues) manticum, Txts. 77, 1278. Beowæs, Wrt. Voc. ii. 55, 45. [Icel. bygg barley.] beówan. v. bíwan: Beó-wulf. Substitute: v. Arnold's 'Notes on Beowulf.' beó-wyrt. Add:--Biówyrt apiastrum, Wrt. Voc. ii. 100, 45. Beówyrt, 8, 6: i. 284, 42: marubium, 55, 54: (bió-), 113, 66: acanton, i. 67, 5. [Cf. O. L. Ger. bini-uurt apiastrum, melisphilla: O. H. Ger. bini-uurz.] be-pæ-acute;can. Add:--Bepæ-acute;cst defraudas, Scint. 109, 8. Bepæ-acute;hst de-ludis, Wrt. Voc. ii. 138, 53. Gif ðú Gode líhst, ne bepæ-acute;cst þú ná hine, Hml. S. 12, 99. Þis líf bepiæ-acute;cð þá ðe hit lufiaþ, 5, 65: Angl. viii. 330, 3. Sé ðe bepæ-acute;hð æ-acute;nne Godes þeówena, Hml. Th. i. 516, 20. Þonne hí bepæ-acute;caþ cum pellexerini, An. Ox. 3929. Wæ-acute;gde vel bepæ-acute;hte fefellit, i. delusit, Wrt. Voc. ii. 148, 27. Hé bepæ-acute;hte hí in tó his búre, Chr. 1015; P. 146, I. Ne bepæ-acute;ce hé eów mid leásum hopan, Hml. Th. i. 568, 8. Bepæ-acute;can dissimulari, An. Ox. 5348. Þú wylt ealde witan mid þínan lote bepæ-acute;can. Hml. S. 23, 711. Bepæ-acute;cendre gesæ-acute;lig-nesse fallentis fortunae, Wrt. Voc. ii. 146, 74. Bepæ-acute;cendre inlecebroso, An. Ox. 3190. Bepæ-acute;cht decepta, 1826: 2378. Hwá byð bepæ-acute;ht?, Hml. A. 6, 143. Gewurdon on slæ-acute;pe Pictauienscisce, bepæ-acute;hte for swíðe the Poitevins, utterly deluded, went to sleep, Hml. Th. ii. 518, 25. be-pæ-acute;cend, es; m. A deceiver:--Bepæ-acute;cend deceptor, Wrt. Voc. i.