This is page bt_d0238. Please don't edit above this dashed line. Thank you! -----------------------------------------------------------------------------
238 FORE-BEÓDAN--FÓRE-GLEÁW
and micele tácna, Hml. Th. i. 44, 24. Ic sylle míne forebeácn (prodigia, Acts 2, 19), 314, 26. Forebécun prodigia, Mt. R. 24, 24. fore-beódan to announce, preach:--Forebodan (= -bodad? v. forebodian) bið praedicabitur, Mt. L. 24, 14. fore-beódan to prohibit. v. for-beódan: fóre-beón. l. fore beón, and see fore; A. I b. fore-beran. Add:--Þætte næ-acute;nig bisceopa hine óþrum forbere ut nullus episcoporum se praeferat alteri, Bd. 4, 5; Sch. 378, 17. fóre-bétan. l. fore bétan, and see fore; A. III. 5 c. fore-bisceop, es; m. A high priest:--Abiathar wæs in ðæ-acute;m tíd fore&dash-uncertain;biscop, Mt. L. 1, 18 note. fore-bisigian to pre-occupy:--Sý forebisegod preoccupetur, An. Ox. 1236. fore-bod, es; n. (1) preaching:--Forebod praedicatio, Mk. p. 2, 9: Mt. L. 12, 41: p. 14, 3. (2) prohibition ( = for-bod; q. v.):--Him forebod cóm fram eallum Rómánum þ-bar; hé þ-bar; fær beginnan móste, ne him swá gecwéme folc gefaran, Lch. iii. 434, 3. fore-boda (for-), an; m. A herald, crier:--Þæt syndan forbodan and Antecrístes þræ-acute;las þe his weg rýmað, Wlfst. 55, 8. v. for-boda in Dict., and next word. fore-bodere, es; m. A herald, crier; praeco:--Forebodere praeconium, Rtl. 48, 10. Foreboderas praecones, 194, 1. fore-bodian. Add:--Forebodas praedicat, Mt. p. 14, 7. Forebodade, 9. Forebodadon (for-, R.) praedicabant, Mk. L. 6, 12. Forebodages praedicate, Mt. L. 10, 7. fore-bodung, e; f. Preaching:--Forebodung predicatio, Rtl. 60, 27: Mk. p. 5, 14. fore-bræ-acute;dan; p. de To overshadow:--Wolcen forebræ-acute;de hiá nubis obumbrans eos, Mk. L. 9, 7. Cf. ofer-bræ-acute;dan. fore-breóst. Add:--Forebreóst praecordia, Wrt. Voc. ii. 67, 49: Ælfc. Gr. Z. 85, 12. His (the Phenix) forebreóst is fægre gehíwod swylce marmorstán, E. S. viii. 478, 58. Forebreóstu precordia, Scint. 97, 3. fore-burh. Add: a principal town (?):--Foreburga praedia (lis satis cruenta inter duo populosa praedia gerebatur, Ald. 52, 16), An. Ox. 3790. [Cf. O. L. Ger. fora-burgi; n.] fore-byrd, -byrdig. v. for-byrd, -byrdig. fore-cneóres glosses progenies:--Of forecneówresse on forecneóressa a progenie in progenies, Ps. Rdr. p. 296, 50. fore-cnyll, es; m. The first signal given by a bell:--Gewordenum forecnyll þæ-acute;re nóntíde facto primo signo hore none, R. Ben. I. 82, 12. fore-cuman (for-). Take here fór-cuman (l. for-) in Dict., and add:--Forcómon mé grinu deáþes praeoccupaverunt me laquei mortis, Ps. Spl. 17, 6. Forecuómon procedebant, Lk. L. 4, 22. Forcyme procedens, Mt. p. 3, 20. Hiora forðfóre mid gódum weorcum forecuman (praeuenire), Bd. 4, 3; Sch. 357, 16. [Goth. faura-kwiman.] fore-cweþan. Add: (1) to foretell, predict:--Forecuoeð predixit, Rtl. 56, 5. Forecueð praedicit, Mt. p. 19, 19: Mk. p. 4, 14. Forecwoedena praedicta, Mt. p. 9, 9. (2) to preach:--Forecwoedende praedicantem, 8, 12. fóre-cwide. Substitute: fore-cwide, es; m. (1) a prediction:--Wæs his sóð syn wítnad æfter forecwide (juxta praedictum) ðæs Godes weres, Bd. 3, 22; Sch. 296, 11. Forecwida ðæs wítges praedicta Ezechielis, Mt. p. 9, 9. (2) heading of a chapter:--Forecwide capitulum, Mt. p. 4, 1. Forecuido capitulae, Mk. p. 1, 1. Forecuido ðára réda capitula lectionum, 2, 7. fóre-cynn. Dele. fore-cynréd (?) glosses progenies:--Oþ on forecynréd (-ren?) usque in progeniem, Ps. Rdr. 48, 20. fore-cynren. For Cot. 154 substitute:--Forecynren heora propago eorum, Ps. Rdr. p. 290, 32. On ealre cneórisse and forecynrene (progenie), 44, 18: 48, 12: 89, 1. Fram forecynrene on forecynren a progenie in progeniem, 84, 6: Wrt. Voc. ii. 67, 44. fore-cýþan; p. de To make known beforehand, foretell, predict:--Hé gewunað þ-bar; hé forecýþeþ on þám swefnum manige sóðe wísan solet multa vera praedicere, Gr. D. 339, 21. fore-déman to pre-judge:--Ne hé ne foredéme nec prejudicet, R. Ben. I. 105, 6. fore-druncen, fore-druncnian. v. for-drincan, for-druncnian. fóre-dúru. Substitute: fore-duru, e, a; f. A vestibule, porch:--Tó foredure ad vestibulum, An. Ox. 2999. Foredura, infærelda uestibula, i. introitum, 135. v. next word. fore-dyre, es; n. A vestibule, porch:--Tó foredere ad uestibulum, Hpt. Gl. 476, 63. Foredyre (foredera &l-bar; infærelda, Hpt. Gl. 409, 33) uestibula, Wrt. Voc. ii. 75, 34: 83, 79. [Goth. faura-dauri: Icel. for-dyri a vestibule.] fore-dyrstig; adj. Presumptuous:--Foredyrstig presumptuosus, Rtl. 100, 39. fóre-fæder. Dele. fore-feax, es; n. The hair growing on the front of the head, forelocks:--Forefex antiae, crines, Hpt. Gl. 526, 43, 44. v. fore-locc. fore-féran; p. de To precede, go in front of:--Hé forefoerde hiá antecedebat eos, Lk. L. R. 22, 47. Þá foreférendan qui praeibant (Lk. 18, 39), Bl. H. 15, 20. fore-fleón; p. -fleáh To flee away:--Hé foreflæ-acute;h from ðæ-acute;m profugit ab eis, Mk. L. 14, 52. fore-fón. Add:--Forefóe antecipiat, Rtl. 178, 15. Forefénge presumpserit, 102, 21. v. for-fón. fore-fréfrend glosses pro-consul:--Forefroefrend proconsul, Rtl. 100, 17. fore-gán. Add:--Foreeáde praeteriit, Mt. L. 14, 15. Foreeádon &l-bar; foreád wérun praecedebant, 21, 9. Foreeódon praeibant, Mk. L. 11, 9. fore-gangan. Add: (1) to precede (in time):--Þá foregangendan hlæ-acute;fdian (praecedentes matres) gewunodon þ-bar; hí hit sæ-acute;don þám gingrum nunnum, and nú þá gingran nunnan hit reccaþ, Gr. D. 280, 26. Gódra foregangendra (praecedentium) wera, 8, 20: 277, 10. (2) to take precedence of, rank higher than:--Ðes Ióhannes wæs mára ðonne æ-acute;nig óþer mon búton Críste . . . ealle þá apostolas and martyras hé foregongeð, Shrn. 95, 11. [Goth. faura-gaggan.] fore-gearwung, e; f. Preparation:--Foregeorwunge (-gearuung, L.) parasceue, Lk. R. 23, 54. Metes foregearuung praeparatio cibi, Jn. L. 19, 14. Foregearuung praeparatione, Mk. p. 5, 10. fore-geblind; pp. Blinded:--Foregeblind obcecatum, Mk. L. 6, 52. fore-geceósan to choose beforehand:--Ic mé sylfe myngode . . . þæ-acute;re mundbyrdnysse þe ic æ-acute;r foregeceás, Hml. S. 23 b, 543. fore-gefnes. v. for-gifnes. fore-gegán (1) to precede:--Stearra foregeeáde heú stella antecedebat eos, Mt. L. 2, 9. (2) to pass away:--Tíd is foregeeád &l-bar; tíd eáde hora praeteriuit, Mk. L. R. 6, 35. fore-gehát. Add:--Ic mé sylfe myngode mínes foregehátes, Hml. S. 23 b, 543. fore-gehátan (1) to order:--Foregehéht praecipit, Mt. p. 14, 11: praecepit, 18, 9. (2) to promise:--Hiá foregehéhton him feh þte hiá sealla walldon promiserunt ei pecuniam se daturos, Mk. L. R. 14, 11. [Goth. faura-gahaitans promised before.] fore-geleóran to pass away:--Þ-bar;te foregeleóre praeterire, Lk. L. 16, 17. fore-genga. Add: (1) one who goes before:--Forgencga antecessor, An. Ox. 619. (1 a) implying inferiority, an attendant:--On þám fæ-acute;telse þe hyre foregenga, bláchleór ides, heora bégea nest þyder on læ-acute;dde, Jud. 127. (2) a predecessor:--Se cyng Willelm wæs strengere þonne his foregenga wæ-acute;re, Chr. 1086; P. 219, 22. Mid ðæ-acute;re láre ðe ic leornode æt ðám hálgum fæderum ðe wæ-acute;ron úre foregengan, Hex. 34, 7. Hí gesáwon heora foregengan swá dón, Hml. Th. ii. 534, 1. (3) a leader, ruler:--Gemunað eówerra foregengena ðára ðe eów bodedon Godes word mementote praepositorum vestrorum, qui vobis locuti sunt verbum Dei, Past. 205, 14. [Goth. faura-gaggja a steward.] fore-genge. Dele, and see preceding word. fore-gengel (for-), es; m. A predecessor:--Ealle þá forgiuenesse þe míne forgengles geáfen, Chr. 963; P. 117, 5, 9. Be cinga dagan mínra forgenglan (foren-, Chr. 693; Th. 66, n. 2), and be mínra mágan dagon, C. D. B. i. 137, 19. v. æfter-gengel. fore-gesægd predestined:--Foregesægd praedistinatum, Mk. p. 1, 9. fore-gesceáwung, e; f. Providence, forethought:--Þæt sý on ðæs abbodes foregesceáwunge in abbatis sit providentia, R. Ben. 66, 1. v. fore-sceáwung. fore-gesettan. Add:--Foregeseted tal propositum numerum, Mt. p. 12, 1. fore-geteohhian, -teohgian (?) to destine:--Tó foregetihtgedre (-tihgedre? -stihtedre?) stówe ad destinatum locum, Hpt. Gl. 405, 77. v. teohhian. fore-geþeóstrod; pp. Darkened:--Foregeðístrat obcecatum, Mk. L. 6, 52. fóre-gewítnys. Dele. fore-gidd, -gedd a proverb:--Foregeddum (geddum, L.) nán ðú cweðes prouerbium nullum dicis, Jn. R. 16, 29. fóre-gilpan. Dele, and see fore; A. III. 2. fore-gímness, e; f. Observation:--Mið foragémnisse cum obseruatione, Lk. L. 17, 20. fore-gísel. Substitute: A hostage given as security for the performance of a promise:--Eást-Engle hæfdon foregísla .vi. geseald and þéh ofer þá treówa . . . fóron hié, Chr. 894; P. 84, 20. Hié him þæ-acute;r foregíslas saldon, swá fela swá hé habban wolde, and micle áþas swóron, and þá gódne friþ heóldon, 877; P. 74, 20. Salde se here him forgíslas (gíslas, v. l.) and micle áþas þæt hié of his ríce uuoldon, and him eác gehéton þæt hiera kyning fulwihte onfón wolde; and hié þæt gelæ-acute;ston swá, 878; P. 76, 13. [Icel. for-gísl.] fóre-gleáw. Substitute: fore-gleáw (for-) (1) fore-seeing, fore&dash-uncertain;knowing, knowing what is to happen, (a) by natural means:--Swá hit foregleáwe ealde úðwitan æ-acute;ror fundan, Men. 165. (b) by supernatural means, prophetic:--Hé fæ-acute;gra manna forðsíð foregleáw sæ-acute;de, wís ðurh wítegunge wísdómes gæ-acute;stes, Hml. Th. ii. 152, 2. Mid foregleáwre