This is page bt_d0379. Please don't edit above this dashed line. Thank you! -----------------------------------------------------------------------------
GE-NEMNENDLIC -- GE-NÉÞAN 379
genemde quos apostolos nominavit, Lk. L. 6, 13. Genemna laruas vocare Rabbi, Mt. L. 23, 7. Þ UNCERTAIN bið hálig Godes sunu genemned, Bl. H. 7, 24. Sé þe heora cyning mid rihte genemned wæ-acute;re, 177, 12. Þá syndan huntigystran genemde, Nar. 38, 3. (2) of a thing :-- Ic forléto ðá boec ðá from Lucianus and Hesichio genemnedo praetermitto eos codices guos a Luciano et Hesychio nuncupates, Mt. p. 2, 10. (2 a) of the title of a book :-- Ðá bóc ðe is genemned on Englisc Hierdebóc, Past. 7, 19. II a. to call so and so, say that a person or thing is so and so :-- Ðeignas salt eorðu genemde discipulos sal terrae appellans, Mt. p. 14, n, Ic genemned eam nihthrefne gelíc, Ps. Th. 101, 5. II b. genemnan tó to speak of as :-- Heó hie sylfe tó ðeówene genemde (cf. Ic eom Drihtnes þeówen, 20), Bl. H. 9, 24. Oft bið on hálgum gewrietum genemned midfeorh (-feorwe, MS.) tó gioguðháde in sacro eloquio aliquando adolescentia juventus vocatur, Past. 385, 31. Godes gelaðimg is genemned tó ánum mæ-acute;dene, Hml. Th. ii. 10, 20. Hé wæs syððan eall genemned tó Sunnandæge oð ðæs Mónandæges lihtincge, Wlfst. 210, 3. III. to mention by name (person or thing) :-- Æðelwald . . . and Óscytel, and swíðe monige eác him þe wé nú genemnan ne magon. Chr. 905; P. 94, 15. Háligne Gást . . . Fæder oððe Freóbearn. Ne sint þæt þreó Godas þriwa genemned, Hy. 10, 44. Man sceal habban wæ-acute;ngewæ-acute;du . . . , and fela ðinga ðe ic nú genæmnian ne can, Angl. ix. 264, 6. III a. to mention :-- Þára on háde sint syx genemned, El. 741. IV. to name in an appeal for help, to invoke :-- Þá genemde þæ-acute;ra scypmanna án ScsUNCERTAIN Martynus and hyne bæd hylpes. Þá stylde se storm sóna, Shrn. 147, 8. [In Bt. 33, 4; F. 128, 31, 35 probably for genemned should be read gemenged as in the corresponding Met. 20, 66, 79.] [O.H.Ger. ge-nemnen, -nennen.] v. æ-acute;r-genemned. ge-nemnendlic. v. un-genemnendlic: genende, Wrt. Voc. ii. 9, 34. v. ge-nídan. ge-neódian; vb. impers. To be need (i) of something for a person :-- Gyf þe smælre candelle geneódige, Tech. ii. 120, 20. Ðonne þé martirlogium geneódie, 121, l. (2) that something be done :-- Gyf þ-bar; geneódige (gif gebyrige þ-bar; for neóde, v.l.) þ-bar; úre æ-acute;nig tó óðrum fæ-acute;ce mid yrfe, Ll. Th. i. 156, 10. ge-neórþ; adj. Content :-- Geneórð (ginehord, Erf. Gl.) contentus (perhaps the gloss belongs to the passage from R. Ben. given under eáþ-hylde. v. Ld. Gl. H. contentus in Index), Txts. 53, 544. ge-neósian. Add: I. to visit a person, come for the sake of intercourse to :-- Hé geneósode ðá burunware ðurh his menniscnysse, Hml. Th. i. 404, 21. Hé wolde hellwara geneósian, 480, 26. Hé wolde þone hálgan geneósian and wiþ gesprecan veniebat ad verbocinium beati viri, Guth. Gr. 153, 2. I a. to visit the sick :-- Heó untrume menn mihte gehæ-acute;lan, swá hwylcne swá heó geneósode licgende on sáre, Hml. S. 2, 130,' Ic wæs geuntrumod, and gé mé geneósodon (visitastis, Mt. 25, 36)' . . . ' Hwænne gesáwe wé ðé untrumne, and wé ðé geneósodon (venimus ad te, Mt. 25, 39) ?,' Hml. Th. ii. 108, 7-13. Utan seóce geneósian, Wlfst. 119, 9 : Guth. Gr. 163, 49. I b. to come in a vision to :-- Þás geneósode se hæ-acute;lend, and hét hí gán tó þám cwearterne, Hml. S. 4, 231. Ic. where the divine power operates upon a person :-- On manegum gemetum geneósað God manna sáwla; hwíltídum mid láre, hwílon mid untrumnyssum, Hml. Th. i. 410, 26. God þá geneósode (visitavit) Sarran, and gefylde hys word, Gen. 21, l. Hig cwæ-acute;don þ-bar; God hys folc geneósude, Lk. 7, 16. Þ UNCERTAIN seó upplice gifu hine geneósode, Gr. D. 38, 7. Hé wearð geneósod þurh God, and se hálga gást hét hine faran tó Alexandria byrig, Hml. S. 15, ll. II. to visit a place or thing, come for the sake of doing :-- Hé geneósode Benedictes mynster gelómlíce ejus monasterium frequentabat, Gr. D. 170, l. Úre Dryhten ðysne middangeard þurh sóðe menniscnysse geneósode, Hml. Th. i. 56, 29. Send þínne engel on fýrenum wolcne, þæt þá embgange ealle þás ceastre þæt ne magen geneósian for þæ-acute;m fýre, Bl. H. 245, 30. Geneo[sian] adisse, i. uisitasse (parodisi delitias), An. Ox. 1954. Brádnysse geneósod (heremi) uastitatem adgressus, i. uisi-tatus, 3637. ¶ with gen. :-- Hé geneahhe geneósode his mynstres ejus monasterium frequentabat, Gr. D. 170, 3. ge-neósung. Add: I. visitation, making of a visit. (1) visiting a person :-- Him tó becóm for geneósunge þingon Seruandus Seruandus ad eum visitationis gratia convtnerat, Gr. D. 169, 27. Leahter gálnysse on geneósunge (uisitatione) wífa byð ácenned, Scint. 89, 15. (l a) visiting a sick person :-- Hé wearð fæ-acute;rlíce dumb, and his wíf ásende tó þám bisceope and bæd his geneósunge, Hml. S. 22, 74. (l b) a visitation of God. v. ge-neósian; I c :-- God cwæð ðæt hé wolde his folc gesécan mid háligre geneósunge, Hml. A. 126, 316. On manegum gemetum geneósað God manna sáwla . . . ac gif heó dás geneósunga forgýmeleásað, Hml. Th. i. 410, 28. II. a being visited :-- Ðú ne oncneówe ðone tíman ðínre geneósunge, Hml. Th. i. 404, 21. ge-ner. Add: (1) refuge, safety, asylum :-- Sý þú mé on húse generes esto mihi in domum refugii, Ps. L. 30, 3. Hý sceoldon fægnian, þonne hý on genere wæ-acute;ron, Ps. Th. 39, arg. Betere wé faran ús intó þám niycclan scræfe . . . and ðæ-acute;r wé magon on genere wunian, Hml. S. 23, 204. Gif. . . hí manna æ-acute;nig on genere heólde, 50. Gehwá sóhte gener (or (2)) ðæ-acute;r hé æ-acute;nig findan mihte, 231. (2) a place of safety, a refuge, an asylum :-- Hiera wíf ácsedon . . . hwider hié fleón woldon ; þæt hié óðer gener næfden, búton hié on heora wífa hrif gewiton uxores quaerentes num in uteros uxorum vellent refugere, Ors. l, 12 ; S. 54, 4. Hé his wunda gewráð, and wolde him sum gener sécan, Hml. Th. ii. 356, 28. (2 a) used of a person :-- Geworden is Drihten gener (re-fugium) ðearfena, Ps. Spl. 9, 9. Gener &l-bar; frófor mín, 58, 19. ge-nerenes. Add :-- Lóca tó mínre generennesse ad defensionem meam adspice, Ps. Th. . 21, 17. Hý ongunnon biddan þæs cnihtes generenesse coeperunt pro ereptione illius orare, Gr. D. 325, 7. ge-nerian. Add: I. where evil is being experienced , to take out of an unfavourable position, to deliver :-- Mid hine ic eam in geswince, ic genergu hine, Ps. Srt. 90, 15. Ðec mið am, þ-bar;te ic genere (eruam) ðec, Rtl. 55, 14. I a. marking position from which there is delivery (α) by preps. :-- Þonne genyreþ God eów of eallum deófles costungum, Bl. H. 99, 3. Nú þú generedest míne (Eve's) sáule of þæ-acute;re neoþeran helle, 89, 27. Hé þæs óþres sáule of wítum generede and of tintregum álésde, 113, 33. Hé þá hálgan sáuwla þonon álæ-acute;dde, and hié generede of deófles anwalde, 67, 19 : Dan. 448. Genere mé of þysses deáþes bendum, Bl. H. 89, 23. Nis sé þe generge (eripiat) of hondum mínum, Txts. 413, 77. Hwylc manna is þæt fram helle locum his sáwle generige (eruet) ?, Ps. Th. 88, 41. Þ UNCERTAINte ginerede (eriperet) úsig of ondueardum worulde wógsum, Rtl. 27, 17. Seó heofonlice cwén wearð tódæg generod fram ðyssere mánfullan worulde. Hml. Th. i. 446, 16. Of deófles nýdgewalde genered, Cri. 1451. Hé hí gelæ-acute;dde of leoðobendum . . . generede fram níðe, An. 1039. (β) by gen. :-- Ingange mín bén on þínre gesihðe symble æt þearfe ; ðú þæt ðú mé generige níða gehwylces (eripe me). Ps. Th. 118, 170, 169. Wæ-acute;ron úre sáwla níþa generede anima nostra sicut passer erepta est de laqueo venantium, 123, 6. Ib. to cure of disease :-- Hé eów fram blindnesse bóte gefremede, and fram unclæ-acute;num generede deófla gástum. El. 301. Generad fotus (cf. fotus gelácnod, Wrt. Voc. ii. 149, 77), An. Ox. 18 b, 31. II. where evil thieatens, to put in safety, prevent harm to :-- Cirica ðín from ellwara ðú gineredes fryhte gættana aecclesiam tuam ab infernorum eruis terrore portarum, Rtl. 59, 19. Genere mé (eripe me) fram níþe náhtfremmendra, Ps. Th. 58, 2. III. to protect against :-- Næ-acute;fre þú mé wið swá heardum helle wítum ne generedest, Seel. 48. Wuldres God hié generede wiþ þám níðhete, Dan. 279. Álýs mé and genere wið lagustreámum, Ps. Th. 143, 8. Hæfde hé sele Hróðgáres genered wið níðe, B. 827. IV. where II and III are combined :-- Genere mé wið níþe fram yfelum menn eripe me ab homine malo, Ps. Th. 139, l. V. to prevent from getting harm, hold back from hurt. (1) with prep. :-- Hí Gode þonciað . . . þæt hé hý generede from níðcwale and eác forgeaf éce dreámas, Cri. 1258. Biddan wé úrne Drihten þ-bar; hé ús generige from þon écan cwealme, and ús gelæ-acute;de on þone gefeán his wuldres, Bl. H. 25, 28. Hé wolde ús from écum wítum generian, and ús gelæ-acute;dan on þá écean eádignesse, 97, 18. (2) with gen. :-- Næ-acute;fre þú mec swá heardra helle wíta ne generedest, Seel. 48. VI. to keep from destruction, preserve, save life :-- Hé his feorh generede, þeáh hé wæs oft gewundad, Chr. 755 ; P. 48, 29 : Dan. 234. Hé míne leóde generede, and mé tír forgeaf, El. 163. Sume wíg fornam, sume aldor generedon, 132. Ðæ-acute;r ic mæg mín feorh on generian salvabor in ea, Fast. 399, 23 : Ors. 2, 5; S. 84, 16. Wearð mycel wæ1 geslegen, and se dæ-acute;l þe þæ-acute;r áweg cóm wurdon on fleáme generede, Chr. 894 ; P. 88, VI a. to save a person in respect to his life (dat.) :-- Æ-acute;lmæ-acute;r þe se arcbUNCERTAIN æ-acute;r generede his lífe (æt his life, v./. ), Chr. ion ; P. 141, 26. Blíðe wæ-acute;ron eorlas . . . aldre generede, Dan. 259. (Goth. ga-nasjan : O. Sax. gi-nerian : O.H.Ger. ge-nerien liberare, reparare, servare, salvum, facore.) gener-stede, es; m. An asylum :-- Friðhús vel generstede asylum, Wrt. Voc. i. 59, 2. ge-nesan. Add: I. to escape from an evil in which one is involved. (1) absolute :-- Þæt ealde wundor þæ-acute;ra þreóra cnihta þe áworpene wæ-acute;ron in þone byrnende ofen, and swá þeáh ungederede genæ-acute;son antiquum trium puerorum miraculum, qui projecti in ignibus laesi non sunt, Gr. D. 219, 19. (2) with acc. :-- Þá men uneáðe þone ciele genæ-acute;son magnus hominum numerus frigoris acerbitate perierunt, Ors. 4, 8 ; S. 188, 2. Þú ðysne níð genesan móte, Lch. iii. 52, 17. II. to avoid an evil in which one might become involved :-- Þ UNCERTAIN wé þurh þá ælmessan þá écan tintrega magon genesan, Ll. Th. ii. 394, 22. Cf. ge-nerian. ge-néþan. Add: I. where something perilous or of doubtful issue is undertaken. (1) to venture to go :-- Se wyrm genéðeð tó, Seel. 119. Hé genéðde ofer þone munt, Ors. 4, 8 ; S. 188, 3. Thomas þríste genéðde on Indéa óðre dæ-acute;las, Ap. 50. (1 a) with dat. (inst.) of life imperilled :-- Hé in Achagia aldre genéðde, Ap. 17. Hé mec heálsode þæt ic on holma geþring ealdre genéðde, B. 2133. Hé selfa ne dorste under ýða gewin aldre genéðan, 1469. Gif þú furður dearst tó þám ánhagan aldre genéðan, An. 1353. (2) to venture on an action, (a) with acc. : -- Merecondel (the sun) uncúðne weg nihtes genédeð, Met. 13, 59. Ic under wælere weorc genéðde, B. 1656. Ic genéðde fela gúða, 2511. Wé frécne genéðdon eafoð uncúðes, 959. (b) with clause :-- Ne dorste hé genéðan þæt hé hié mid firde gefóre, Ors. I. 10; S. 48, 31.