This is page bt_d0735. Please don't edit above this dashed line. Thank you! -----------------------------------------------------------------------------
UN-GELEÁFLIC -- UN-GEWILDE 735
cwyda incredulus, i. infidelis negator, An. Ox. 1892. (l a) with gen. , Hml. Th. i. 234, 20 (in Dict.). (l b) with dat. :-- Þa wearit hÉ un-geleáfful þæs engles bodungum, Hml. Th. i. 202, 5. (l c) with prep. , Hml. S. 23b, 16 (in Dict.). (2) substantival :-- Þone sylfan deáð fram ungeleáffullum and Crístes feóndum (ab infdelibus et inimicis Chrísti) ic ðrowode, Bd. 2, 6; Sch. 137, 8. II. incredible :-- Ungeleáfulne lehter inauditum, i. incredibile crimen, An. Ox. 2785. un-geleáflic. Add: [O.H.Ger. un-giloublíh.] un-gelícian to displease :-- Hæbbe sum óðer wimman ealne hire wurðmynt hire ungelícu seó ðe þé oflícige (ungelícige, v.l. ), Hml. A. 94, 66. un-gelífed unbelieving. Add :-- Ðú ús trymest on úrum geleáfum þæt ús ne magon þá ungelýfædan ámirran Deus per quern nos non movent qui minine credunt, Solil. H. 8, 17. un-gelífen; adj. Unbelieving, incredulous :-- Sé ðe ungeléfen is qui incredulus est, Jn. L. 3, 36: 20, 27, Ungeléfenra incredulos, Mt. p. 19, 6. un-gelífende not believing, incredulous :-- Sé þe ungelýfende byþ in þon þe hé tweóþ, hé ne séceð ná þone geleáfan, ac gesceádwísnesse qui infidelis est in eo quad dubitat, fidem non quaerit, sed rationem, Gr. D. 262, II. Ðæ-acute;m ungeléfendum cuoeð illis non credentibus dixit, Lk. L. 24, 41. [O.H.Ger. un-chiloubendi incredulus.] un-gelífness. Add: un-gelífenness (?). v. un-gelífen. un-gelustfullung (?), e; f. Evil pleasure :-- On gewilnunge and ungelustfullunge (on gelustfullunge ?) unclæ-acute;nre in concupiscentia et in delectaíione inmunda, Angl. xi. 116, 12. un-gemæc[c]. Add :-- Syndon full manega þá þe næ-acute;negu wundra wyrcað and þonne hweþre næ-acute;ron ná ungemæcce (-an, v.l.) þám þe þá foretácnu dóð sunt plerique qui etsi signa non facinnt, signa tamen facientibus dispares nan sunt, Gr. D. 90, 31. Heora æ-acute;gþres méd and geearnung nis náht ungemæcce (ungelíce, v.l.) on heofonum, 91, 15. un-gemæcca one dissimilar. See preceding word. un-geméde; adj. Perhaps this word should be taken as a noun; see mád-mód. un-gemet. I. add: an immense quantity :-- Geweaxeð oninnan un-gemet wæ-acute;tan, Lch. ii. 106, 21. II a. add: Where un-gemet seems to have the force of an adverb it might be taken as the accusative case used adverbially, v. Sievers' Grammar, 319. un-gemét; adj. Not met with, not experienced :-- Ungeméttum inexperto, An. Ox. 2488. un-gemetfæst. I. add :-- Hý wæ-acute;ron ungemetfæste on eallum tídum heora lífes and oferhýdo tó fulle. Wlfst. 255, 3. un-gemetgod. Add :-- Þár byþ ongemetegud (immoderatus) hleahter and plega, Scint. 173, 6. un-gemetlic. I. add :-- Tó þreágenne mid ungemettlicre (the Latin has modesta) ceáste, Gr. D. 145, 17. Sé ðe samnað ungemætlice weolan (immodicas divitias), Ll. Th. ii. 232, 24. II. add :-- Hé hié forslóg þæt hié siþþan ungemetlicne ege from him hæfde quos multo melu soluit, Ors. 3, 9; S. 124, un-gemetlíce. I. add :-- Þeáh mé genóh cume, ic hys ná ful un-gemetlíce ne brúce, Solil. H. 35, 16. II. add :-- Beó gemetlíce blíðe. Þú wæ-acute;re æ-acute;r tó ungemetlíce unrót strings animum. Multum omnino flevisti, Solil. H. 48, 20. Hié swá ungemetlíce gefuhton þ-bar; hié neáh ealle forwurdon acerbissimis invicem praeliis fatigati, Ors. 3, I ; S. 96, un-gemidlod. /. -gemídlod. Add: fig. unchecked :-- Mid ungemíd-ludre (infreni) tungan, Chrd. 77, l. un-genemnendlic ; adj. Not to be named (?), unknown (?) :-- Þá semninga wearð hé mid fæ-acute;rlicum and ungenæmnendlicum deáile forþ-féred subita et inopinata (has in(n)ominata been read ? the Greek version has GREEK) morte defunctus est, Gr. D. 341, 13. un-geonbyrded. v. un-gebyrded. un-geræ-acute;dlic; adj. Ignorant, rough, rude :-- Þá ungeræ-acute;dlican (-ge-læ-acute;redlican, v.l.) gebróðru indociles, Gr. D. no, 21. Cf. ge-ræ-acute;de. un-geræ-acute;dod; adj. Not furnished with harness :-- Feówer hors, twá geræ-acute;dode, twá ungeræ-acute;dode, C. D. iv. 299, 21. v. ge-ræ-acute;dod. un-gerec. Add :-- Ungerec (printed -reo) gewarð tumultus fieret, Mt. R. 27, 24. On þám ungerece (ingerece, v.l.), Bd. 2, 9; Sch. 147. 15. un-geriht; adj. Uncorrected, unrefortned :-- Gif hig þonne gýt eallunga ungerihte and ungecyrrede (inemendabiles et incorrigibiles) beón, Chrd. 62, 6. Gif þonne æ-acute;gber ge sé þe man swang, ge sé þe man for ylde swingan ne mæg, bégen beón ungerihte (incorrigibiles), 61, 35. un-gerím; adj. Add :-- Ungeríme bysna innumera exempla, An. Ox, 1687. Hí synd ungerýme, Hml. S. pref. 69. Ic eom án his þeówena of þám ungerímum (þeówum), 36, 57. un-gerísende. Add: [O.H.Ger. un-kirísanti indecens.] un-gerisene; subst. II. add :-- Ongunnon læ-acute;cas hire secgan . . . þ-bar; hire wolden beardas weaxan on þæ-acute;m andwlitan . . . and þ-bar; þonne wæ-acute;re wífmen sceamu and ungerysnu eallum hire freóndum. Gr. D. 279, 12. un-gerótsod; adj. Saddened, troubled :-- Ungerótsod &l-bar; gedréfed contristatus, Ps. L. 34, 14. un-gerýde. Add :-- Se egeslica swég ungerýdre sæ-acute; eall manna mód miclum gedréfeð mare terribili confundet murmure mentes, Dóm. L. 102. Ðá gehýrde hé ungerýdelic gelýd . . . and wæs áfre swá leng swá hlúddre and ungerýddre, Vis. Lfc. 50. [O.H.Ger. un-geriuti hirtus.] un-gerýdelic; adj. I. of material, rough :-- Hé bróhte án reáf ungerýdelic him tó wáclic and lytel, Homl. S. 31, 926 (cf. 970), II. rough, violent :-- Þurh þone byþ oferswíþed þ-bar; ungerýdelice and þ-bar; hlúde geflit þæs folces per quam tumultuosae turbae seditio comprimatur, Gr. D. 265, 2. Ðá gehýrde hé ungerýdelic gelýd, Vis. Lfc. 47. un-gerýdelíce. Add: of dress, roughly, v. un-gerýdelic; I :-- Martinus rád him wið ungerýdelíce gescrýd mid sweartum cláþum, Hml. S. 31, 970. un-gesæ-acute;lig. Ib. add :-- Eálá ungesæ-acute;ligra Iúdéa bewépendlic gewéd O infelicium Iudeorum deflenda dementia, An. Ox. 40, l. IIa. add :-- Þonne hié from gesælgum tídum gilpað, þonne wæ-acute;ron þá him selfum þá ungesæ-acute;lgestan patet apud utrosque misera illa tempora judicata, Ors. 5, 2; S. 220, 12. un-gesæ-acute;liglíce. I. add :-- Ungesæ-acute;liglíce drohtian infeliciter esse, Verc. Fërst. 140, 12. un-gesceádlíce. Add: indiscreetly, irrationally :-- Gif þá beclýsedan þing him beóð ungesceádlíce (minime discrete) geswutelode, sóna hig hig tæ-acute;lað, Chrd. 95, 31. [Cf. O.H.Ger. un-gisceidlícho indifferenter.] un-gesceapen; II. add :-- Ungescepen increatus, Angl. ii. 360, II ; Ps. Rdr. 298, 8. v. un-sceapen. un-gescrépnes. Add: unscroepnes, -screópnes are various readings, Bd. Sch. 451, 2. un-gescrépu or un-gescrépe. Substitute: un-gesorepe, es; n. An inconvenience :-- Mid þý þá se foresprecena brððor langre tíde þyllic ungescrépo (-scræ-acute;po) (þislic ungescróp [printed þislicum gescróp], v.l.) wann cum tempore non pauco frater praefatus tali incommodo laboraret, Bd. 4, 32 ; Sch. 545, 15. v. ge-scrépe. un-gescróp, es ; n. An inconvenience. See preceding word. un-gesundlíce, adv. Injuriously, harmfully :-- Hý ongunnon hyra hors mid heora sceftum þerscan . . . oð þæt hý ungesundlíce geswencede wæ-acute;ron (until they were quite tired out ?), Gr. D. 15, 2. un-geswenced; adj. Unwearied, unceasing :-- Dæ-acute;r bið seó éce hæ-acute;l and syó éce lufu swíþe ungeswæncedu, Nap. 65. un-geswícende (-swicen ?), adj. Unceasing :-- Ungeswícen[d]ra stefne incessabili uoce, Angl. ii. 357, 5. un-geswícendlíce. Add :-- Hé ungeswíkendlíce (unáblinnendlíce, v.l. indesinenter) þurhwunað tó wyrcenne, Gr. D. 86, 10. un-geteórigendlic; adj. Inexhaustible, unfailing :-- Wé magon þurh þ-bar; ús gegaderian þæne ungeteórigendlican goldhord, Nap. 87. un-geteorod. /. -geteórod. un-geteórode; adv. (?). Indefatigably, unweariedly :-- Sume preóstas sýn þe ungeteórode (or adj. ?) ealne dæg ádreógað ymbe woroldþing sunt quidam clericorum qui in secularibus negotiis pene totum infatigabiliter deducunt diem, Chrd. 34, 8. un-geþwæ-acute;rlic; adj. Discordant, at variance :-- Gif þú gemune þ-bar; þín bróðer áht ungeþwæ-acute;rlices wið þé gemæ-acute;ne [hæbbe] si recordatus fueris quiafrater tuus habet aliquid adversunt te, Gr. D. 349, 24. un-geþwæ-acute;rness. Add: III. violence, cruelty :-- Þætte se nama ðiæ-acute;re Rómániscan ðeóde fram fremdra ðeóda ungeþwæ-acute;rnesse fornumen beón ne sceolde ne nomen Romanae prouinciae exterarum gentium improbitate obrutum uilesceret, Bd. l, 12; Sch. 33, 4. un-geþyld. Add :-- swá þeáhhwæþre þás brocu Romulan mód gelæ-acute;ddon tó æ-acute;nigre (æ-acute;nigum, v.l.) ungeþylde (-þyldo, v.l.), Gr. D. 284, 5. un-getímu. Add :-- Hit for sumum ungetýmum (casu accidente) wearð tóbrocen, Gr. D. 97, 6. un-getreówness. Add :-- Benedictus cídde þám ungehýrsuman munuce for his ungetreównesse (untreównesse, v.l. infidelitate), Gr. D. 160, 5. un-tweógendlíce; adv. Indubitably, unhesitatingly :-- Untweógendlíce (incunctanter) hé mæg beón ongyten sóð martyr, Gr. D. 231, 21. un-gewealdes. v. un-geweald: un-gewemedness. v. un-gewemmedness. un-gewemmed. I. add :-- Danihel læg seofan niht betwux seofon leónum on ánum seáðe ungewemmed, Hml. Th. i. 488, 5. un-gewemmedness. Add :-- Ungewemednesse immunitatis, An. Ox. 1169. un-gewendedlic. v. un-gewénendlic. un-gewénedlic ; adj. Unexpected :-- Wæs se biscop swíðe gefeánde for þæ-acute;re ungewénedlican blisse (inopinata exultatione), Gr. D. 347, 18. un-gewénendlic; adj. Incalculable, excessive :-- Mid ungewenendlice (-wændedlicre, v.l.) fyrhtu inaestimabili pavore, Gr. D. 284, 20. un-gewidere. Add :-- Hé ne mihte ná gán út of þám húse for þám ungewydere, Gr. D. 168, 14. Cf. mis-gewidere. un-gewilde. Add: Not under control of (dat. ) :-- Se earm stód un-gebígendlic æ-acute;ghwæs þám ágendfreán ungewylde brachium inflexibile remansit, Gr. D. 254, 38.