This is page bt_d0762. Please don't edit above this dashed line. Thank you!
-----------------------------------------------------------------------------
762 DÍGOLNES -- EDER-GONG
I. add :-- In þissum þe hý dígledon in isio quem occultauerunt, Ps. Rdr. 9, 16. I a. to hide something from a person :-- Of þysum þe hý dýgledon mé, 30, 5.
dígolnes. v. in-d.
díl(e)gian. Add :-- Dílga dele, Ps. Rdr. 50, 11.
dil(e)meng(?) dissimulation :-- Ne for dylmengon ne ne for uncyston ne qualibet dissimulatione aut tenacitate, Chrd. 45, 10. See next word.
dil(e)mengan. v. for-d.
dimmian. v. á-, for-d.
dingan. v. ge-d.
dípan. v. ge-d.
dirne; adv. v. un-d.
dirneforlegenness fornication :-- For intingan dyrneforlegenesse fornicationis causa, Bd. 4, 5; Sch. 379, 8.
disme. In the passage at An. Ox. 46, 4 musk is spoken of; cf. M.H. Ger. tiseme, tesim: M.L. Ger. desem, dessem musk. v. Angl. 30, 123: 32, 515.
diþan. v. ge-d.
-docce. Add: [Cf.(?) O.H. Ger. toccha: Ger. docke.]
d&oelig-acute;g day :-- Ðe doeg, Jn. p. 1, 14. Doeg hálig dies festus, Jn. L. 5, 1. Is ðirddan doege tertia dies. Lk. L. 24, 21. On ðæ-acute;m æfterra doege, 9, 37: Mt. L. 27, 62. Of doeg ðæ-acute;m die illo, Jn. I. 1, 39. Oð ðone doege usque in diem illum, Mt. L. 26, 29: 27, 64: Mk. p. 5, 8. Énne doeg unum diem, Lk. L. 17, 22. v. gister-, sunne-, symbel-, wódnes-d.; dógor, dæg.
d&oelig-acute;g-hwæ-acute;mlic daily :-- Doeghwæ-acute;mlice cottidiana, Mk. p. 5, 14.
dóend. v. micel-d.
dohtor. v. god-d.; ge-dohtra.
dolg. v. sin-d.
dóm. v. páp-, riht-d.
dóm-dæg. Add :-- On dómdæge, Angl. xi. 100, 93.
domne used of women, Nap. 91.
dón. Add: III 2 b α. with acc. and clause :-- Hió ðá hind swá dyde þ-bar; hió him beforan hleápende wæs she caused the hind to keep running before them, Lch. iii. 426, 32. v. full-, mis-, ymb-d.
dónd. v. gód-d.
doppe. v. fugel-d.
dóung. v. on-d.
dræ-acute;fan v. for-d.
dræ-acute;fness. v. tó-d.
-dræg, v. ge-d.
dráf. I. driving. Take here Hml. Th. i. 502, 10 in Dict., and Bl. H. 199, 7. ¶ the phrase dráfe drífan, C.D. iii. 450, 33, seems to refer to the transport of the lord's goods by vehicle which the geneát had to 'drive'. Cf. drífan; III. and see lád. II. a drove [v. N.E.D. drove; I 3.], a road :-- Of ðám hlince andlang dráfæ, C.D. v. 217, 6.
dragan. Add: III. to extend, protract. [Cf. N.E.D. draw, 55] :-- þ-bar; hig be þæs tíman lenge heora sang dragon ut secundum temporis prolixitatem cantum protendant, Chrd. 57, 7. v. ge-d.; hwem-dragen.
dreám; II a. add :-- þ-bar; þæ-acute;ra hlystendra eáran of þám dreáme (psalmorum pronuntiationi) beón ábryrde. Chrd. 57, 16. v. hæ-acute;med(?), orgel-, wód-d.
dreceness. v. ge-d.
dréfend. v. ge-d.
-dréfness. v. ge-d.
-drehtlíce. v. unge-d.
-drehtness. v. ge-d.
drenc. v. gebrec-, slæ-acute;p-d.
drencan. Add: I a. to intoxicate :-- Swá hwæt swá drence quicquid inebriat, Chrd. 74, 7.
dreógan; I. add :-- Wiht ... fére fóddurwelan dreógeð the ship performs the office of providing a bountiful supply of food, Rá. 33, 10. Merrigenlice lofsangas sint tó dreógenne (agendi sunt), R. Ben. l. 37, 15.
dreópan. Add :-- Heofonas drupon caeli distillauerunt, Ps. Rdr. 67, 9. Dropunga dreópenda stillicidia stillantia, 71, 6.
-drep. v. ge-d.
drepan. v. ge-d.
drepen. Dele.
drettan. v. ofer-d.
drífan, driéfan (v. á-d.); III. add :-- Ranulf ealle his gemót dráf and bewiste, Chr. 1099; P. 235, 1.
drifenness. v. under-d.
dríhþ. v. ge-d.
drím. v. dreám.
dríman; II. add :-- Ús gedafenað þ-bar; wé drýmon Godes lof nos decet personare in Dei laudibns, Chrd. 30, 26.
drincan; II. add: (1 a) with gen. :-- þ-bar; æ-acute;lc mann drunce þæs deórwurðan wínes be þám þe hé sylf wolde, Hml, A. 92, 22.
drincere. v. ofer-d.
drípan. Take here drýpan in Dict.
drohtnung. v. ge-d.
drorenlic. v. ge-d.
druncen having feasted, v. drincan; I 3 :-- Druncne dryhtguman, B. 1231: 2175.
druncen; n. (not f.) :-- Ne genihtsumað þé þ-bar; þú sylf an þ-bar; druncen beyrnst, Chrd. 74, 30.
druncen-georn. Add :-- Þá druncengeornan ebriosi, Chrd. 15, 34.
druncnian. I. add :-- Drinc þe man of druncnian mæg, Chrd. 74, 7. II. add :-- Druncengende inebrians, Ps. Rdr. 22, 5. Beóð druncnude inebriabuntur, 35, 9. v. for- (fore-), ge-d.
dryht-ealdorman. Add: paranimphus, Chrd. 81, 10 (=Nap. 17).
dryhten; II. :-- Drihtnes domini, Ps. Rdr. p. 298, 18: 299, 20.
dryht-gesíp. Cf. dryht-mann ; II.
-dryhto. v. in-d.
drync; I. add :-- Sý hé áscyred fram ðæs dæges drince (cf. 15, 14-) excommunicetur, Chrd. 24, 14.
dryncan. v. drencan.
drync-gemet. For Nap. 17 substitute Chrd. 15, 24. The Latin is: Prelati quantum debent dare ... nequiuerint.
drype. v. yfes-d.
-drysne, -drysness, -drysnlic. v. on-d.
duguþ; III 2. add :-- Seó duguð folces on Westan-Cænt, C.D. vi. 81, 18.
dúne. v. wiþer-d.
dún-land. Add :-- þ-bar; gemæ-acute;re þæs dúnlandes, C.D. iii. 413, 31.
duru. Add: gen. dures. v. helle-duru.
dwæ-acute;scan. v. ge-d.
-dwildlic. v. ge-d.
-dwimorlíce. v. ge-d.
dwínan. [v. N.E.D. dwine.]
dwolenlic. v. ge-d.
dwol-líce. v. ge-d.
-dwolsum. v. ge-d.
dyne. v. ge-d.
-dýne. v. geán-d.
dynt. II. v. heáh; A. I 3.
dyppan. Add :-- Genim þysse ylcan wyrte wós and dype ánne línenne cláð, Lch. i. 180, 2.
-dyrstlæ-acute;cung. v. ge-d.
dyrst-lic. v. ge-d.
-dyrstness. v. ge-d.
dysegian. v. ge-d.
dysig-cræftig(?); adj. Skilled in foolish arts [:-- Hé bið disicreafti (yfele cræftas leornað, v.l., erit sortilegus), Archiv cxxviii. 300, 2.]
-dysig-ness. Add: a foolish, irrational, erroneous practice :-- Forlæ-acute;tan wé ... dysinessa and gedwolcræftas, Nap. 36, 25.
dys-lic. v. for-d.
E
eácan. v. un-eácen.
eácni(g)endlic. v. un-e.
eádig. v. un-hlís-e.
Eád-wacer. Add :-- On Édwaceres gewitnisse, Cht. Th. 632, 18.
-eáge (-íge). v. or-, walen-e.
eág-gebyrd. Substitute: The nature of the eye :-- Is seó eággebyrd stearc the eye is by nature strong; ingentes oculi, Ph. 301.
eaht; II. add: [Scot. aught, in my aught, of aught.]
eahta; I. add: I a. with ordinals :-- Þysne eahta-and-þrittigoþan sealm, Ps. Th. 38, arg. III. the abstract number eight :-- Nim viii and sete hine on þám forman lyðe þæs þúman, Angl. viii. 326, 32.
eahtatíne-wintre; adj. Eighteen years old :-- Þá heó eahtatýnewintre wæs, Hml. S. 33, 36.
eald. v. fram-, healf-e.
eald-dagas. Add :-- Swá hit on æalddagum gestód, C.D. iii. 272, 33.
eald-gemæ-acute;re an ancient boundary :-- On þ-bar; ealdgemæ-acute;re, C.D.B. iii. 546, 28.
ealdian. v. á-e.
ealdor; I 1 a α add :-- Eálderas principes, Ps. L. 118, 23. I 1 b. add: Lch. i. 176, 9. v. þúsend-e.
ealdor-apostol. Add :-- Se ealdorapostol ús gesette tó healdanne ðás dagas, Nap. 69, 3.
ealdor-mann. v. heáh-, ofer-e.
ealdor-þegn. Add :-- Sanctus Petrus, his ealdorþegn ... cweð: 'Mín Dryhten,' Verc. Först. 111, 7.
eald-wérig. l. eald-wearg.
ealfara, an; m. A pack-horse :-- Þonne wæs þridde healf þúsend múla þe þá seámas wæ-acute;gon, and xxx. þúsenda ealfarena and oxna þá ðe hwæ-acute;te bæ-acute;ron, Nar. 9, 10. See Nap. 78; Jord. 126. (where the word is connected with Spanish (from Arabic) al-faras).
eá-lifer. Cf. læfer.
eall. I 1 a. add :-- Fram eallum costnungum tó ealre glædnysse, Hml. A. 26, 42. Farað intó ealne middaneard (mundum uniuersum), Mk. 16, 15. þ-bar; tácnað ealne gefeán, Lch, iii. 156, 13. Ealle þá .vii. dagas, Ll. Th. ii. 392, 13. I 1 b. add :-- Man déle æal healf þ-bar; yrue, C.D. iii. 273, 5. I 2. add :-- He hine ealne gewæ-acute;pnode, Hml. S. 25, 280. II 3 a. dele Nar. 9, 10, and add :-- Him eall þá eágan floterodon, Hml. S. 23, 655.
eall-wihta. Add :-- Eallwihtna (helwihta, ealwihtna, Wlfst. 186, 2) hryre, Verc. Först. 74, 4.
ealu-gálness. For Nap. 5 substitute Verc. Först. 94, 1.
eár wave. Add :-- Ofer æ-acute;ra gebland. Chr. 937; P. 108, 7.
eard. v. mid-e.
eardiend. v. ymb-e.
earfoþ-hilde. Substitute: Discontented. Cf. íþ-hilde.
earfoþ-læ-acute;re. Add :-- Þá earfoðlæ-acute;ran indisciplinatos, Chrd. 18, 6.
earfoþ-líce. v. un-e.
earfoþ-rihte. For Nap. 19 substitute: (incorrigibilis), Chrd. 42, 1.
eár-gebland. Take here passage given under ár-gebland.
earh-faru. Add :-- Aerigfaerae, Txts. 151, 10.
earm. Add: III. the arm of a cross :-- Under þæ-acute;re róde swýðran earme, Vis. Lfc. 53. v. innan-e.
earm-stoc. For 'm.(?)' l. n.
earn. v. ís-e.
ears-gang; II. add :-- þ-bar; meox his argancges and his micgan stercus et urinam, Chrd. 69, 29.
eár-wela, -ýþ. Take here passage given under ár-wela, -ýþ.
eást; I 3. add :-- Gebide þé þriwa eást, Lch. iii. 60, 16. II. add :-- Gif þunor bið mycel eást oððe norðeást, Archiv cxx. 48, 4.
eást; adj. Add :-- On ðæt eástre síc, C.D. iii. 438, 28.
eást-ende. Add :-- Innan þæ-acute;re cyricean ... inn æt þám eástende, Vis. Lfc. 52,
Eástre. Add: Eástru(o); pl. n. II. :-- On þára Eástrana mæ-acute;rsunge, Bd. 3, 17; Sch. 272, 5. Oð Eástru usque in Pascha, Chrd, 23, 36. Æ-acute;r Eástrun, 115, 18.
eáþe. (2) add: (2 a) that may be easily moved to do something :-- Munuc eáþe and hræd on hlehtre (facilis ac promptus in risu), R. Ben. 30, 9.
eáþe, adv. v. for-e.
eáþe-líce. v. for-e.
eáþelicness. v. for-e.
eáþ-læ-acute;re easily taught :-- Æ-acute;rest ma[n] sceal þá yldestan læ-acute;ran, þ-bar; þurh hig þá gingran siððan beón þe eáðlæ-acute;ran (facilius doceantur), Chrd. 96, 13.
eáþ-médan. v. ge-e.
eáþ-méttan. v. ge-e.
eáþmód-heort; adj. Humble of heart, humble-minded :-- Eáðmódheorte, Az. 152.
eáþ-ness. Add :-- Ealle þá gódan God geseóð, heom tó áre and eáðnesse, Solil. H. 67, 15.
eáwisc-nesse (æ-acute;wisc-) openness, manifestness :-- On æ-acute;wiscnesse in propatulo (Ald. 3, 12), Wrt. Voc. ii. 75, 16. (cf. in propatulo, in manifesto (Ald. 21, 7), 77, 62): 46, 57. Cf. eáwisc-lic, -líce, eáwunga.
ece. Add :-- Ic þrowode mycelne ece mínre heortan and líflicra leoma, Gr. D. 243, 18. v. heáfod-, heort-, hypebán-, lenden-e.
éce; adv. Add :-- Ic éce gewéne on milde mód mínes Drihtnes speravi in misericordia Dei in aeternum, Ps. Th. 51, 7.
ecg. v. súþ-e.
ecgan. v. ge-e.
-ecge. v. fiþer-e.
ecg-hwæs sharp of edge :-- Hrunting ... ecg was (Trautmann suggests ecghwæs) íren, B. 1459: 2778. Cf. ecg-heard.
ed-c&oelig-acute;lness. Substitute: ed-célness refreshment :-- On edcoelnesse in refrigerium, Ps. Vos. 65, 12.
eder-gong. Perhaps ed-ergong