This is page bt_d0766. Please don't edit above this dashed line. Thank you! -----------------------------------------------------------------------------
766 GE-GANG -- GE-NÍÞLA
of Ethelred's law is: Sicut aratrum peragrabit decimam acram, Ll. Th. i. 338, 22. ge-gang. Add :-- Hé manige mæn þára þe ic gemunde, æ-acute;gþer ge on tída gegange ge eác on wundrum oferþeáh multos quorum memini uirtute et tempore praecessit, Gr. D. 179, 10. ge-gearwian; III. add :-- Hyt þá hæ-acute;le gegearwað, Lch. i. 122, 9. ge-gearwung; II. add :-- Gódra weorca gegearwungum (exibitionibus) nacodne, Chrd. 108, 29. ge-geocian. v. ge-iukod. ge-geolwian. v. geolwian. ge-gilda. v. riht-g. ge-girela; (1) add :-- Se gegyrla þe ic hæfde ... mid ealdunge tótorene forwurdon, Hml, S. 23 b, 570, (2) add :-- God reáfian læ-acute;teð eówere dohtra heora gegirla, Wlfst. 45, 25. ge-gladian; I 4. add :-- Gegladudne placatum, Germ. 394, 365. glengan. v. un-geglenged. ge-got. v. glæs-g. goten-lic (?). v. geótend-lic. ge-grípan; I. add: to snatch from :-- Swá swá spearwa gegripen is (erepta est) of grine, Ps. Vos. 123, 7. III 2. add: Ðá strecan mód Godes ríce gegrípað (rapiunt, Mt. 11, 12), Hml. Th. i. 358, 26. ge-grymetian to rage :-- Hé gegrimmetode egeslíce, Hml. S. 25, 540. ge-hæ-acute;man; (2) add :-- Hé hí genam niédenga and hire mid gehæ-acute;mde, Past. 415, 17. ge-hæplic. v. un-g. ge-hálgian. v. níw-gehálgod. ge-hálsian. Add: to entreat :-- Hé wæs þurh mé gehálsod he was entreated in my name, Shrn. 135, 25. ge-hámian. Substitute: To settle a person in a home (v. hám; II 1 b.), to obtain domicile for a person :-- Aldréd ... hine gihámadi mið ðæ-acute;m ðriim dæ-acute;lum ... and æhtu óra seulfres mið tó inláde Aldred obtained domicile for himself (became a member of the Lindisfarne monastery) with the three gospels ... and eight ores of silver besides for entrance, Jn. Skt. p. 188, 5-9. [Cf. Icel. hýsa ok heima to take into one's house and home.] ge-hátan; IV 1 a. add :-- Ic gean ... Þára landa þe wit geheótan Gode, C.D. iii. 274, 15. ge-háwian; II. add :-- Mon æ-acute;r geháwige ðæt se grund fæsð sié, Past. 308, 3. ge-healdan; I 3. add: (3 a) with complement :-- Þé sind gehealdene ðiacute;ne méda gewisse, Hml. Th. ii. 516, 23. III. add: (1 a) with complement :-- Trúwiende þ-bar; hine ungederodne geheólde þæt mægn þæs licgendan, Hml. S. 236, 777 n. ge-heflgian; V. add: of physical oppression :-- Ðonne gehefegað hine ðæt ilce ðæt hine æ-acute;r gelíhte unde levigatus fuerat, rursus oneratur, Past. 419, 30. v. un-gehefigod. ge-hild; VI. add :-- On gehelde in custodiendo (sermones tuos), Ps. Vos. 118, 9. ge-híran; III 3. add :-- Þá heó þá gehýrde þone bróþor forðféredne, Guth. Gr. 167, 123. ge-hírend. Add :-- Ðá gehírend gihéras, Mk. R. 4, 12. ge-hírness. Add: (3) what is heard :-- Hwelc giléfeð gihérnisse úser? quis credidit auditui nostro?, Jn. R. 12, 38. v. un-g. ge-hírsumnes; (2). Add :-- Faran tó swylcum weorce and gehýrsumnysse swylce him beboden sig exeant ubi eis imperatur in opera, R. Ben. 84, 15. ge-hirtan. v. un-gehirt. ge-híwian; IV. add :-- Manega geleáfan Crtítes ... þurh leáse híwunge gehealdan hí gehíwiað (simulant), Scint. 129, 12. ge-hlot. Add: (1) a casting of lots :-- Mathias gehlote (sorte) gecoren wæs, Chrd. 75, 24, 27. (2) a share, portion. :-- Hí preóstas an Grécisc clericos hátað, for þan hig synt getalode tó Drihtnes gehlote, oððe þ-bar; heora Drihten sý heora gehlot, ealswá hit gewriten is, 'Ic eom,' cwyð Drihten, 'heora yrfewerdnys,' Chrd. 75, 30-33. ge-hlyste. For Nap. 30 l. Chrd. 22, 36. ge-hogian; (2). Add :-- Gehoga þ-bar; þú hí gelæ-acute;de eum deducere satage, Chrd. 92, 30. ge-hradian. Add: to do soon :-- Sý se nón geradod (= ? -hradod) and sý gehringed þonne seó eahteoðe tíd bið healf ágán agatur nona temperius mediante octava hora, R. Ben. 73, 14. ge-hrepian; (3) add :-- Wé habbað þás þing gehrepod, Angl. viii. 324, 6. Wé habbað be Ianuarium manega þing gehrepode, 309, 24. ge-hrif a womb :-- Gemétte hé hí bearn hæbbende on hire gehrife, Hml. A. 134, 595. v. in-g. ge-hrifnian. v. hrífnian. ge-hrine. For 'v. wíf-gehrine' substitute :-- Gif þine geféran beóð clæ-acute;ne from wífa gehrine (a femineo contactu), Nar. 27, 8. ge-hrorenlic. Add :-- Ic eom deádlic mann and gehrorendlic, Verc. Först. 147, 3. ge-húslian. Add :-- Hé hí gehúslode mid þæs Hæ-acute;lendes gerýnum, Hml. S. 3, 80. ge-hwæ-acute;r. v. wel-g. ge-hwilc; III 2. add :-- In gehwylcum men (in vivente quolibet) þá hwíle þe hé leofað se gæ-acute;st byþ hæfd on þám líchaman, Gr. D. 303, 23. ge-hwirfan; I 10 a. In l. 4 for v. l. vi. v. níwe-gehwirfed. ge-hycgan; (3) add :-- Ic gehogde healdan dómas statui custodire indicia, Ps. Vos. 118, 106. ge-hygdness. v. in-g. ge-hyhtan; II. add :-- On weorcum handa ðínra ic gehyhte (exultabo), Ps. Vos. 91, 5. Heorte mín and flæ-acute;sc mín gehyhton (exultauerant) on God, 83, 3. ge-ildan. Add :-- Ne lata þú þ-bar; þú tó Gode gecyrre, ne geyld þú hit (neque differas) of dæge tó dæge, Archiv cxxii. 258, 34. ge-inbryrdan. Add :-- Beóð geinbryrde compungimini, Ps. Vos. 4, 5. ge-irflan. Take here example at ge-yrfian. ge-irnan; IV. add :-- Oþ þ-bar; hió sié eal tósoden and þicge geurnen, Lch. ii. 230, 8. ge-iukod. v. geocian. ge-lác. In An. 1904 the word seems used in the sense of the compound lind-gelác, the guards having died in conflict with St. Andrew, 'hyrdas ... ealle swylt fornam, druron dómleáse: deáðræ-acute;s forféng hæleð heorodreórig,' 995-8; 'heorodreórige hyrdas lágan,' 1086; the phraseology is that of war. ge-lácnian. v. un-gelácnod. ge-lád. v. hlinc-g. ge-læccan; II 4. add :-- Hé áhredde þ-bar; gelæhte scép, Hml. S. 18, 17. II 7. add :-- Hé wearð gelæht tó þám láðum gecampe (cf. betæ-acute;ht tó þám gewinne, Hml. S. 31, 36), Hml. Th. ii. 500, 7. ge-læ-acute;dan; III 1. add :-- Þone áð mon gelæ-acute;dde ymb xxx næhta, Cht. Th. 71, 7. ge-læ-acute;r; (1) add :-- Seó gelæ-acute;re wamb venter uacuus, Chrd. 69, 30. ge-læ-acute;redlic. v. un-g. ge-læ-acute;stan; V 1 b. cf. V 2 b. ge-læ-acute;te. Add :-- Gif hwá gæ-acute;ð út on stræ-acute;te oððe gæ-acute;ð sittan æt wega gelæ-acute;tan (in biuiis residere temptauerit), Chrd. 61, 6. ge-laþung. v. tó-g. ge-leáffulness. v. riht-g. ge-lengan. Add :-- On hornum gelengdum in tubis ductilibus, Ps. Vos. 97, 6. ge-leógan. Add: to play a person false :-- Hiora earmas ágáledon and hira handa him gelugon, Verc. Först. 80, 25. gelíce; I 2. add: gelíce ... swá as ... so :-- Gelíce þá biscopas syndan ... swá syndan þá mæssepreóstas, Ll. Th. ii. 402, 19. ge-lícian. v. un-g. ge-líffæstan; I 2. add :-- Hé hiene geliéffæsð, Past. 259, 12. IV. add :-- Genim sumne dæ-acute;l þæs gelýffæstan blódes, Hml. S. 23 b, 623. ge-liþewæ-acute;can; V. add :-- Sæ-acute;s geliþewæ-acute;cað brymmas ponti mitescunt freta, Hy. S. 6, 28. ge-lógian; III 2 b. add :-- Betwýnan þám gelógodan (þám betwýnan gelógodan?) dæge interpolatum diem, Angl. viii. 307, 38. ge-lómlæ-acute;can. Add: II b. reflex. to apply one's self frequently to :-- Uton ús on gebedu gelómlæ-acute;can let us continue instant in prayer, Verc. Först. 132, 7. gelp-ness. v. gilp-ness. ge-maca; I 2. add :-- Feówer gemacan sceóna calciamenta ... paria quatuor, Chrd. 48, 26. v. simble-g. ge-mæcca. I. add: I a. of things :-- Ne métte ic næ-acute;fre on mínum lífe swá mycles sáres ne yfeles gemæ-acute;ccan, Verc. Först. 120, 14. v. un-g. ge-mæ-acute;dan. Cf. á-midian. ge-mæ-acute;nan; I. add :-- Hú earfeðlíce hí hit gemæ-acute;nað, Ors. 3, 9; S. 136, 19. ge-mæ-acute;ne; I d ¶ 1 aα. add :-- Unc næs gemæ-acute;ne man we had no child, Hml. S. 2, 157. ge-mæ-acute;ran to celebrate. Add :-- Sum bróðor mid godcundre gyfe gemæ-acute;red (-mæ-acute;rsad, v.l.) and geweorþad (insignis), Bd. 4, 24; Sch. 481, 2. ge-mæ-acute;re; I 1. add :-- Hé æt Somnite gemæ-acute;re and Rómáne gesæt, Ors. 3, 7; S. 110, 7. [N.E.D. mere, mear a boundary; mere-stone, -thorn, -tree.] v. eald-, middel-, riht-, stocc-g. ge-magian (P) to become strong, recover health :-- Sé þe gelíð raðe hé hamacgað (q.v.) (convalescet), Lch. iii. 184, 21. v. magian. ge-mána; III. add :-- Nabbe gé nánne gemánan wið hine non commisceamini cum illo, Past. 357, 5. ge-mang. v. in-g. ge-mangnys. v. wyrt-g. ge-mearcian; VI. add :-- On þám dæge ys seó forme tíd prima geháten, on þæ-acute;re sceolon gemearcode cnihtas geornlíce tó Gode clypian, Angl. viii. 319, 42. ge-medemian; V. add: to be deemed worthy to do :-- Ic wæs ge-medemod gebiddan þá gerýnu þæ-acute;re róde. Hml. S. 23b, 466. ge-mengan; I 2 a. add: with tó :-- Man gemencge wæter tó ðám wíne, Hml. Th. ii. 278, 5 (Bt. 34, 5; F. 145, 13, in Dict.). IV. add :-- Wé þe wæ-acute;ron gemængde tó þysum folclicum mængungum nos turbis popularibus admixti, Gr. D. 209, 12. ge-menged. v. un-g. gémerian, gémerung. v. geómrian, geómrung. ge-met; III. add :-- Unrihte gemeta and wóge gewihta, Wlfst. 70, 3. (1) add :-- Hé þone regol þe hé mid his handum áwrát betæ-acute;hte Maure mid him tó hæbbenne and heora hláfes gewiht and heora wínes gemett, Hml. S. 6, 68. VII ¶. add: Solil. H. 17, 9. v. healf-, míl-, riht-g. ge-met; adj. v. on-g. ge-métan. v. un-gemét. ge-metfæstlíce. Add :-- Þá mágas sceolon ymbe hyra bearn gemetfaestlíce dón (modeste agere), Chrd. 109, 23. ge-metta. Add: [To brynge bred for Pacience ... and to me that was hus mette (macche, MS. B.), Piers. P.C. xvi. 55.] ge-molsnian. v. un-gemolsnod. ge-mót. v. mæ-acute;g-g. ge-munan. Add :-- Ne gemyn ne memineris, Ps. Vos. 78, 8. Nó þú gemyne, 24, 7. Gemyne reminiscere, 6. Ge-mynen remintscentur, 21, 28. ge-mynd; II a 2 α. add :-- Læ-acute;ten wé ús singallíce bión on gemyndum and on geþancum þæs dæges tócyme, Verc. Först. 85, 3. VI. add :-- þ-bar; hé þis symle hæbbe on gemyndum þæ-acute;re egesfullan stówe, Verc. Först. 94, 2. VII. add :-- On ðisum gereorde nis þæs gærses nán gemynd, Hml. Th. ii. 398, 27. ge-myndig; I a. add: (6) where sorrow, penitence, &c., is implied :-- Swá wé úrra synna gemyndigran beóð (memores sumus), swá hí swíðor God ofergyt, Chrd. 106, 34. ge-mynetian to mint, coin :-- Nime man twéntig hund mancusa goldes and gemynetige tó mancusan, C.D.B. iii. 75, 20. O.H. Ger. munizón: Icel. mynta.] ge-myntan; (2 a) add :-- Án gealga ... þe hé gemynt hæfde Mardecheo, Hml. A. 100, 280. gén to groan, v. góian, géong. ge-næ-acute;tan. Add: to subject to trouble, ill, &c. :-- Sáre and eallum ðám unrótnessum on þysse worulde wé beóð genæ-acute;tte, Verc. Först. 125, 11. ge-neósian; II. add :-- Hí ne dorston þ-bar; hálige hús mid ingange geneósian, ac æt ðæ-acute;re dura hí gebæ-acute;don they didn't venture to enter the house when they visited it, but prayed at the door, Hml, Th. i. 504, 10. geng going, v. út-geng. genga. v. hinder-, húsel-, wæ-acute;l-g. gengel. v. ó-g. ge-niman; XIV. add :-- Genam deófol him andan wið, Hml. A. 195, 17. XV. (2) add :-- Hé genam þurh heora láre on his orþance þá egeslican dæ-acute;da, Ælfc. T. Grn. 17, 20. ge-níþla.