This is page 636 of the supplement to An Anglo-Saxon Dictionary by T. Northcote Toller (1921)

This online edition was created by the Germanic Lexicon Project.

Click here to go to the main page about Bosworth/Toller. (You can download the entire dictionary from that page.)
Click here to volunteer to correct a page of this dictionary.
Click here to search the dictionary.

This page was generated on 13 Mar 2021. The individual pages are regenerated once a week to reflect the previous week's worth of corrections, which are performed and uploaded by volunteers.

The copyright on this dictionary is expired. You are welcome to copy the data below, post it on other web sites, create derived works, or use the data in any other way you please. As a courtesy, please credit the Germanic Lexicon Project.

636 MEORNAN -- METER-FERS

meornan. Take here examples given to murnan.

meós. Add: -- Man him fette of ðæ-acute;re foresæ-acute;dan róde sumne dæ-acute;l þæs meóses þe heó mid beweaxen wæs, Hml. S. 26, 37. ¶ as the first component in local names, e. g. :-- On meósbróces heáfod, C. D. v. 339, 3. On meósdene, 303, 1. In meósdúne, iii. 373, 23. On meóshlinc, ii. 172, 26. Tó meósleáge, v. 215, 9 (cf. ge-légu). On meósmór, iii. 81, 29. [v. N. E. D. mese. Icel. mýrr a moor, bog.]

meox. [In 1. 6 after 'meox ?' insert: and swá ðeáh, gif þú his wel notast, hwæt bið wæstmbæ-acute;rre?]. Add: manure :-- Ne forhtige gé for ðæs fyrnfullan þreátum, for ðan þe his wuldor is wyrms and meox, Hml. S. 25, 261. Hit ys bysmorlic dæ-acute;d þ-bar; æ-acute;nig man . . . þone múð ufan mettum áfylle and on óðerne ende him gange þ-bar; meox út fram, E. S. viii. 62, 16. Ic hine bewurpe mid meoxe mittam stercora, Lk. 13, 8. God áhefð of meohse ( de stercore) þone mann þe hé wile, O. E. Hml. i. 301, 26. Meoxa stercorum, An. Ox. 3331. [v. N. E. D. mix.]

meox-beorh (?) a dunghill (?) :-- Tó meox beorhym (= meoxbeorgum ?), Cht. E. 449, 35. Cf. N. E. D. mix-hill a dunghill.

meox-scofl, e; f. A dung-shovel :-- Man sceal habban . . . ofurace, mexscofle, Angl. ix. 265, 3.

-merca. v. in-, on-, sól-merca : mercung. v. ge-, ofer-mercung.

mere. I. add :-- Hé hám cymeð . . . nefne him holm gestýreð, mere hafað mundum, Gn. Ex. 107. II. add: a natural pool :-- Æt Finchámstede án mere blód weóll, Chr. 1098; P. 234, 22. Hí þá hálgan geléddon tó ánum brádum mere. . . se mere wæs mid forste oferþeaht, Hml. S. 11, 141. Hí cwæ-acute;don þ-bar; wé fundon sumne swíþe micelne mere in þæ-acute;m wæ-acute;re fersc wæter and swéte genóg ingens nos stagnum dulcissime aque inuenturos, Nar. 11, 26. On merum in stagna, Ps. L. 106, 35: 113, 8. [The word occurs in many compounds, v. Midd. Flur, s. v.] III. add :-- Beforan ðæ-acute;m temple stód æ-acute;ren ceác . . . ðætte ðá menn ðe intó ðæ-acute;m temple gán woldon meahten hira hónda ðweán on ðæ-acute;m mere ante fores templi ad abluendas ingredientium manus mare aeneum, id est, luterem boves portant. Past. 105, 4. v. sealt-, úter-, wíþig-mere.

mere. Add: I. the female of the horse :-- Þ mæ-acute;den wæs swá forbroden swylce heó án myre wæ-acute;re, Hml. S. 21. 475. Gif man of myran folan ádrífð, Ll. Th. i. 70, 22. . x. mæran mid . x. coltan . . . . vi. mæran mid . vi. coltan, Shrn. 159, 17, 29. II. the female of other quadrupeds :-- Olfenda myran mid hyra folan and stédan camelos masculos el feminas illas quae habent foetas. Nar. 35, II. v. olfend-mere.

mere-grot. Add: I. material :-- Heó hafað stánas hwíte and sinewealte swylce meregrotu (-grotan, v. l.), Lch. i. 314, 21. Þá betstan meregrotu, Bd. 1, 1; Sch. 8, 18. II. figurative :-- Þás mere&dash-uncertain;grota þám beforan lecgan þe þisra þinga gýman wyllað, Angl. viii. 308, 43.

mere-grota. Add: See preceding word.

mere-men[n]. Add :-- Ic geháte gewítan fram mé þá mæremen þe synt smere (sirene?) gecíged, and eác þá castalidas nymphas, þ-bar; synt dúnylfa, Angl. viii. 325, 25.

mere-næ-acute;dre. Add :-- Merenæ-acute;ddre murex. An. Ox. 18 b, 56.

mere-steall, es; m. A pool of stagnant water, pond :-- Of þæ-acute;re oferfylle cumað þá unrihtan lustas, gelíce and on meresteallum wyrmas týddrað, Verc. Först. 169.

mere-swín. Add :-- Mereswín luligines, An. Ox. 41, 1.

mergelle. v. mear-gealla : merg-lic. v. mearh-lic : merian. Add; v. ge-merian.

merigen. I. add: -- Wæs þá geteald æ-acute;fen and merigen tó ánum dæge, Lch. iii. 232, 12. Drince on morgenne scenc fulne þises drences, tó middes mergenes stande eástweard, ii. 116, 7. Ofer ealle niht oð leóhtne mergen, R. Ben. 47, 9. II. add :-- Swá swá þ-bar; godspel sægð : 'Ne þenc þú be mergene,' Hml, S. 31, 57. Heó swór þ-bar; Helias sceolde ðæs on mergen (merigen, v. l.) sweltan, 18, 158. v. Sunnan-merigen.

merigen-dæg. Add :-- Gif hé him þæs mergendæges geunnan wolde si in crastino vitam servasset. Guth. Gr. 110, 60.

merigen-lic. I. add :-- Hé on merigenlicere tíde mynster gesóhte he returned to the monastery in time for matins, Hml. Th. ii. 138, 16. Ealle þás niht ic áne wunode biddende . . . and þís mergendlican dæge gelícode mé þ-bar; ic eówerne sum mé tó begeáte, Hml. S. 33, 108. Meriendlice lofsangas matutini, R. Ben. I. 45, 16. Merrigenlice, 37, 14. On mergenlicum lofsangum, 42, 9. Merigenlicum, 66, 13.

mersc. Add :-- Híredes seota tó présta túne, and se mersc se tó ðam ilcan lande belimpð . . . isti sunt termini. . . marisci; in oriente híredes mersc tó présta túne, C. D. ii. 102, 29-33. Hí wendon ofer Temese . . . and swá wið Caningan mærsces (mersces, v. l.), Chr. 1010; P. 141, 6. Segor stód on midwege betweox ðæ-acute;m muntum and ðæ-acute;m merscum ðe Sodoma on wæs.

mersc-hófe. v. hófe.

mersc-hop, es; n. A hope ( v. hop) in a fen :-- Þá merschopa þe þæ-acute;r bútan syndon, C. D. B. ii. 526, 10.

mersc-mylen, e; f. A mill in afen :-- On hore paðe intó merscmylne; of merscmylne, C. D. vi. 100, 12.

mertze (?) substitute: mertze, myrtse, and add : trading dues. [For instances of such dues see Ll. Th. i. 300] :-- Scipmanna (-e, MS. ) myrtse, céping teloneum (cf. teloneum tributum pro mercibus, Migne), Wrt. Voc. i. 37, 10. Cf. ciping; I a.

merþern; adj. Of martin skins :-- Merðerne pyleceon, Chr. 1075 ; P. 209, 32. v. mearþ.

mése. Add: a table at which a meal is taken :-- Ðæs abbodes mýse sceal á beón gemæ-acute;ne þearuum and elþeódegum mannum, R. Ben. 93, 3. Sý hé áscyred fram gemæ-acute;nre mýsan þigene suspendatur a mensa, 49, 15. Fram meósan and fram geféræ-acute;dene a meme consortio, R. Ben. I. 56, 9 : 77, 9 ; 106, 12. Hé tó Furtunates mýsan (beóde, v. l.) becóm, Gr. D. 62, 8. Gebróðra gereorde æt hyra mýsum (meósan mensis, R. Ben. l. 69, 2) ne sceal beón bútan háligre ræ-acute;dinge, R. Ben. 62, 3.

més-hrægel, es; n. A napkin :-- Mýshrægel mappula, R. Ben. 1. 93. 10.

met. Add: measure :-- Ealdes mannes eágan beóþ unscearpsýno; þonne sceal hé þá eágan weccan mid gnídingum, mid gongum, mid rádum, oþþe mid þý þe hine mon bere oþþe on wæ-acute;ne ferige; and hý sculan nyttian lytlum and forhtlicum metum (these means are to be employed in small doses and with great caution (?), Lch. ii. 30, 30. [O. H. Ger. mez mensura: Icel. met; n. pl. weights of a balance.] v. or-, wer-met: -mét. v. métto.

metan. I. add: -- Thómas eóde metende mid ánre metegyrde þone stede, Hml. S. 36, 94. IV. add :-- Mé þincð unéðe þæt hú hí tógædere metst, Solil. H. 61, 8. Mest, 17, 10. v. efen-, tó-metan.

métan to paint. Add :-- Wercað hió of weaxe . . . mgtað Fenix, E. S. viii. 478, 50. v. on-métan.

métan to meet. Add :-- Mon on þám feldum þára háligra gewryta swíðe eáðe þá wæ-acute;pnu métan mæg mid þám mon þá uncysta ofercuman mæg, Ll. Th. ii. 414, 20. Mid þæ-acute;m ðú geearnode Godes irre, ðæ-acute;r ( if) ðá gódan weorc æ-acute;r næ-acute;ren ( had not been) on ðé métte ( inventa), Past. 355, 5.

met-cund. The Latin word glossed is catalectico.

mete. Add: I. food :-- Gif mete sý áwyrd, Lch. ii. 142, 14. Nys ríce Godes meta ( esca) and d UNCERTAINinc, Scint. 153, 7. Æ-acute;gþer ge hrægles ge metes ge drinces, Bt. 26, 2 ; F. 94, 4. Wið genumenum mete, Lch. ii. 142, 7. Wermód drincan æ-acute;r þon þe hié mete þicgan, 32, 1. Ne reccaþ hí þára metta, Bt. 25 ; F. 88, 19. Hú sió womb weorðe mid swótlecustum mettum gefylled, Past. 311, 9. II. a meal, meat as in at meat :-- Þonne hí hira hláf bræ-acute;con æt mete, Shrn. 30, 8. Æ-acute;lce dæge æ-acute;r mete þrié cucler fulle geþicge, Lch. ii. 152, 7. v. bleó-, fór-, ofer-, searu-, smeá-, sufel-, swét-, swot-, wist-mete.

-mete; adj. v. -met[t]: mete-áfliúng. l. -flíung.

mete-ærn. Add :-- a refectory :-- Þonne tæ-acute;ce ic eów hwæ-acute;r þára bróðra metern (refectorium) wæ-acute;re, Gr. D. 147, 34.

mete-awul(?) a meat-hook (?) :-- Mán sceal habban . . . meteawel and tó odene fligel, Angl. ix. 264, 7.

mete-cleofa, an ; m. A pantry :-- Met[e]clyf[a] cellarium, An. Ox. 56, 270.

mete-cú. Add :-- Be oxanhyrde . . . his metecú mót gán mid hláfordes oxan. Be cúhyrde . . . gá his metecú mid hlafordes cú, Ll. Th. i. 438, 12-20.

mete-cweorra, an; m. Surfeit of food(?) :-- Wið metecweorran, Lch. iii. 60, 4. v. á-cweorran.

-métedness. v. wiþ-métedness: mete-fætels. l. -fæ-acute;tels.

mete-láf. Add : -- For hwí ne mót se ðearfa onfón þínes metes, þe mid ðé is tó onfónne heofona ríce ? . . . Hwí nis sé wyrþe þ-bar; hé onfó þínra meteláfe, þe mid þé is tó cumenne tó engla gebeótscipe?, Hml. A. 142, 102-107.

mete-leás. Add :-- Ne mihte Iúdas meteleás þæ-acute;r ábídan, Hml. S. 25, 447. Hié ( the Danes) sæ-acute;ton on þám íglande . . . oþ þone first þe hiú wurdon swíþe meteleáse, Chr. 918; P. 98, 32. Þá león leofodon be hungre seofon niht meteleáse, Hml. S. 16, 82.

mete-leást. Add :-- Þæ-acute;r onsæt mycel hungor, and seó mycele wæ-acute;dl þæ-acute;re meteleáste genyrwde ealle þá landleóde fames incubuerat, magnaque onmes alimentorum indigentia coangustabat, Gr. D. 145, 6. Hú mage wé þus feáwa feohtan ongeán þás meniu, nú wé synd gewæ-acute;hte mid gewinne and meteleáste, Hml. S. 25, 306.

-métend. v. ge-métend: -metendlic. v. á-, wiþ-metendlic: -metend-líce. v. wiþ-metendlíce: meten-lic, -líce. v. wiþ-metenlic, -líce.

meter. Add: versification :-- Meteres cræft metrica ars, Bd. 4, 2; Sch. 344, 18. Béda mid leóðlicum metre be þám mónðum þus giddode, Angl. viii. 301, 34. Swíþswégum metrum (-e?) heroico exametro, An. Ox. 1437.

mete-ræ-acute;dere, es; m. The brother appointed for the week to read aloud to the others at meals. Cf. Be ðæ-acute;re wucan ræ-acute;dere. Gebróðra gereorde æt hyra mýsum ne sceal beón bútan háligre ræ-acute;dinge, R. Ben. 62, 2-4, and see the whole chapter :-- Gyf þú meteræ-acute;dere fyldstól habban wille, Tech. ii. 122, 20.

meter-fers. Add :-- Furtunatus sette þás naman ealle tó meterferse, Angl. xi. 2, 35. Eall swylce sum getýd wer sitte and sum meterfers mid his feðere áwríte, viii. 317, 22. Oft þá þeódwitan þus heora meteruers